Artikel top billede

Dansk it-kæmpe står klar med pengene: Vil købe flere firmaer

Dansk it-virksomhed lover mindst to opkøb i løbet af det næste år. Men det bliver nok i udlandet, der skal satses, lyder det fra direktøren.

Den danske distributionskoncern EET Europarts er så småt ved at have genvundet pusten efter to markante opkøb, som bankede omsætningen op med omkring 25 procent til mere end halvanden milliard kroner.

Ifølge koncenchef John Thomas har EET Europarts planer om mindst to opkøb indenfor det næste år. Han vil dog ikke sætte navn eller adresse på de mulige opkøbskandidater.

Han mere end antyder, at de planlagte opkøb samtidig vil udvide koncernens operationsområde til flere end de 12 lande, hvor EET Europarts i dag er aktive.

John Thomas er i det hele taget klar til at hive tegnebogen op ad lommen, hvis den rigtige opkøbsmulighed viser sig - også i det nordiske marked.

"EETs strategi er at være en del af den konsolidering, der foregår i branchen, og være aktiv i opkøbsmarkedet. Vi forventer, at vi i 2014 vil gennemføre to til tre opkøb. Det vil overraske mig meget, hvis vi ikke når op på det niveau," siger John Thomas.

"Om opkøbene kommer til at ligge i Norden, er jeg lidt mere usikker på. Der er ingen tvivl om, at vi har været meget tilfredse med det opkøb, som vi foretog i Europarts. Det har givet størrelse i Sydeuropa. Men det betyder ikke, at vi vil sige nej til opkøbsmuligheder i det nordiske marked. Jeg er altid klar til at købe spændende virksomheder, og vi har kapitalen til det. Så vi vil være en aktiv spiller. Det er der ingen tvivl om," siger han.

Sidste år købte EET først det franske selskab Europarts. I marts i år kom turen til distributionsaktiviteterne i fynske Kjaerulff1. Det øgede tilsammen størrelsen af forretningen med mere end 25 procent til 1, 5 milliarder kroner.

Han forklarer sin sult efter nye opkøb med, at den konsolidering, som har præget it-distribution de seneste mere end ti år, langt fra er overstået.

"Det er en kombination af forskellige forhold, der driver konsolideringen. Stor volumen giver nogle muligheder for at kunne noget andet og mere. Kundernes krav til lagerbeholdning og sortiment er stigende, og samtidig vil alle gerne have det hele lidt billigere og bedre. Det kræver mange investeringer i personale og kolde kontanter til udvikling af it-systemer og handelsplatforme. Derfor er det vanskeligt at være en lille specialdistributør," siger John Thomas.

Læs også:

EET's opkøb gennem tiderne

Udenlandske it-distributører kigger sultent på Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer