Artikel top billede

Advarsel: Disse angrebs-typer er alvorlige

Klumme: EU's it-sikkerhedsagentur øger risikovurderingen for to typer it-angreb.

DDoS-angreb er i vækst. Der bliver flere af dem, og de er voldsommere end før.

Det fremgår af en aktuel rapport fra EU's agentur for it-sikkerhed. Rapporten ser på trusler mod it-sikkerheden i det første halvår af 2013.

Den slags rapporter kommer der en del af fra forskellige spillere på it-sikkerhedsområdet.

Når jeg trækker den frem her, er det fordi, den illustrerer en pointe fra de klummer, jeg på det seneste har skrevet om ISO 27001-standarden.

Denne standard for it-sikkerhed lægger vægt på, at arbejdet med sikkerhed er en cyklus: Man vender løbende tilbage til tidligere beslutninger og evaluerer dem i lyset af det, man i mellemtiden har oplevet.

Det gør denne lille rapport også. Den tager fat i de forudsigelser, som ENISA kom med sidste år og ser på, hvor godt de passer med trusselsbilledet i dag.

Ændrer risikovurdering

På næsten alle områder forventede ENISA i 2012 stigende trusler. Det har desværre holdt stik.

På fire områder ventede organisationen et stagnerende trusselsbillede.

Det gælder overbelastningsangreb (DDoS, Distributed Denial of Service), phishing, falsk antivirus og forgiftning af søgeresultater.

Men data fra første halvår får nu ENISA til at ændre risikovurderingen for to af dem: Både overbelastningsangreb og falsk antivirus er i vækst.

Den øgede risikovurdering for overbelastningsangreb skyldes to faktorer. For det første ser det ud til, at der er kommet flere angreb.

For det andet er angrebene voldsommere.

I år har vi således set et angreb, hvor webstedet for anti-spam-organisationen Spamhaus blev overvældet med over 300 gigabit i sekundet.

Sådan bliver du afpresset

Trusler afpresser ofre

Når det gælder falsk antivirus og lignende programmer, skyldes den højere risikovurdering også her, at der kommer flere af dem.

Væksten skyldes især programmer af afpresningstypen, hvor offeret bliver nødt til at betale for at få adgang til sin pc igen.

En del af væksten her skyldes også, at nye platforme er dukket op: Der er således fundet falsk antivirus til Android.

ENISA's observationer svarer godt til det trusselsbillede, vi ser i DKCERT. Også i Danmark har vi set overbelastningsangreb og forsøg på afpresning.

Det sidste så vi senest med en dansksproget udgave af truslen, der hævder, at politiet har spærret for offerets pc, fordi vedkommende har besøgt en side med børneporno.

Forbered jer på angreb

Jeg vil derfor råde it-ansvarlige til at tjekke deres forholdsregler.

Hvad vil et overbelastningsangreb betyde for jeres organisation? Og hvad har I gjort for at imødegå truslen?

Der er faktisk tekniske løsninger, der kan mindske risikoen for at blive lagt ned af et DoS-angreb.

Center for Cybersikkerhed under Forsvarsministeriet har skrevet en udmærket vejledning om mulighederne.

Avancerede og professionelle

Derudover er det værd at læse konklusionerne i ENISA's halvårsrapport.

Organisationen konkluderer, at de it-kriminelle bruger stadig mere avancerede metoder. Det medfører, at angriberne er sværere at spore og nedkæmpe.

For eksempel anvender de teknologier som anonymiseringsnetværket TOR til at skjule deres identitet.

Også overgangen til peer-to-peer-baserede botnet gør det vanskeligere at skride ind i forhold til et botnet med central styring.

Forbryderne har allerede taget fat på smartphones og andet mobilt udstyr som en slagmark. Det område vil vi se nye trusler inden for.

Så nemt er det i dag

Undergrundens værktøjer er blevet professionelle.

I dag behøver man ikke andet end et kreditkort for at gennemføre et overbelastningsangreb: Man køber adgang til et botnet og angiver den adresse, der skal bombarderes.

På samme måde kan man også købe sig adgang til at inficere pc'er med skadelige programmer, så man på den måde opbygger sit eget botnet.

Denne professionalisering af området betyder, at det er blevet nemmere at blive it-kriminel.

Analyser jeres risici

Hvis du er ansvarlig for it-sikkerhed, må du prioritere. Med så mange trusler at tage hensyn til skal du foretage en grundig risikoanalyse.

Ud fra risikoanalysen må I afgøre, hvilke trusler der er de alvorligste for jeres organisation.

Først da kan I afgøre, hvor I skal investere: I jeres interne processer, uddannelse, tekniske værktøjer eller konsulenthjælp.

Hvis du savner ledelsens opbakning, kan du tage et kig på mine to seneste klummer.

De handler om ISO 27001, der opfatter it-sikkerhed som ledelsens ansvar på linje med den øvrige risikovurdering.

Læs dem her:

Sæt dig ind i denne standard - det vil kunne betale sig

Derfor halter din informationssikkerhed




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere