Artikel top billede

Det franske gendarmkorps har valgt open source-vejen. Foto: Wikipedia/Rama

Lukket kode ud og Linux ind = besparelse på 40 procent

Politiet i Frankrig har gjort regnebrættet op. Et skifte til Linux giver en besparelse på 40 procent, men det er kun toppen af isbjerget.

Det franske gendarmkorps, der er en del af politistyrken, har skiftet koden ud på arbejdsstationerne.

I dag anvender de Ubuntu Linux på 37.000 maskiner, og det har givet en massiv besparelse på licenser og en reducering af omkostningerne til vedligeholdelse.

"Efter skiftet til Ubuntu Linux er antallet af tekniske problemer blevet reduceret," siger Stéphane Dumond, der er major i politistyrken til websiden Joinup, der er et EU-sponseret open source site.

"Licensbesparelserne er kun toppen af isbjerget. En open source desktop-computer er en kraftig løftestang til it-governance."

Ud over lavere omkostninger har politistyrken oplevet større fleksibilitet, der har givet mulighed for at strukturere it-organisationen, spare tid og menneskelige ressourcer, oplyser Joinup.

Flere Linux-maskiner er på vej

De franske politistyrker mangler dog stadig en god portion maskiner for at være helt klar. 

I løbet af det næste år skal de 37.000 nuværende Linux-maskiner nemlig blive til 72.000 Linux-arbejdsstationer.

Det bringer projektet op som et af de største offentlige open source-installationer i verden.

Om skiftet til Linux siger Stéphane Dumond:

"Det er en risiko, men en kontrolleret risiko, der opvejes af lavere serviceomkostninger."

Det har da også været en lang rejse at komme frem til det nuværende open source-niveau.

Projektet startede helt tilbage i 2004, hvor der blev stillet et krav om, at der skulle spares penge.

Det første trin var at skifte til kontorpakken OpenOffice på 90.000 pc'er. I samme arbejdsgang blev der ligeledes skiftet dokumentformat til Open Document Format.

I 2006 blev der udvidet med browseren Firefox og e-mail-klienten Thunderbird, som er blevet efterfulgt af andre open source-værktøjer som billedbehandlingsprogrammet Gimp og multimedieprogrammet VLC. 

I 2008 blev der så lagt Ubuntu på de første 5.000 maskiner, og næste år forventer man, at alle arbejdsstationer er forsynet med åben kildekode.

Læs også:
Så mange udviklere er med til at bygge Linux

Region ruller 40.000 nye Linux-maskiner ud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere