Artikel top billede

McAfee-skaber vil bygge netværks-gadget, der gør dig helt anonym

Sikkerhedsmanden John McAfee arbejder på et projekt med 'mørke' netværk, der kan sikre dig mod spionage fra eksempelvis NSA eller naboen. Der er dog én stor udfordring for projektet.

Der er ingen tvivl om, at NSA-skandalen har provokeret og bekymret tilhængere af privatlivets fred på nettet.

Flere har da også iværksat tiltag, der skal gøre den digitale kommunikation mere privat.

Et eksempel i den mere sprælske ende er skabt af manden bag Megaupload, Kim Dotcom, der har varslet en ny og NSA-sikker tjeneste næste år.

John McAfee, der står bag antivirusprogrammet McAfee, og i øvrigt også har gjort sig bemærket som excentrisk milliardær og som flugtkonge, er heller ikke begejstret for NSA-afsløringerne.

Derfor arbejder han på højtryk med et system, der holder spioner og andre nysgerrige fra netværksdøren.

Det skriver The Verge.

Mørke netværk

Konceptet er blevet døbt D-Central, og det består af en hardware-enhed, der skal skabe små decentrale netværk mellem pc'er og tablets, som udenforstående ikke kan få adgang til.

Brugerne kan benytte disse 'mørke' netværk til at kommunikere eller dele filer, frit og trygt.

Ifølge The Verge bygges netværket op omkring en krypteringsalgoritme, som er lukket for selv NSA.

Master-planen er, at en prototype skal stå klar inden for et halvt år, og at prisen for den sikre netværks-gadget bliver angiveligt omkring 100 dollar, cirka 550 danske kroner.

Der er dog en enkelt hurdle, som John McAfee skal over først.

De amerikanske myndigheder kan nemlig bandlyse projektet med henvisning til, at et lukket netværk kan bruges til ulovlige aktiviteter, skriver The Verge.

Ejer ikke længere McAfee

John McAfee stiftede sikkerhedsselskabet McAfee i 1987, men har de seneste år ikke haft meget at gøre med selskabet, som nu ejes af Intel.

Han flyttede til Belize for nogle få år siden, hvor han stiftede virksomheden Quorum Ex, der fremstiller naturlægemidler.

Nu vil han så også bygge sikre netværk.

Også selv om han tidligere har oplyst, at han har spioneret blandt alt og alle i bedste James Bond-stil.

Læs også:

McAfee eftersøgt for mord efter lang tids nedtur

Kendt it-rigmand bag omfattende spionage




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere