Artikel top billede

(Foto: (C)2007 {your name}, all rights reserved / {your name})

Uddannet historiker skal styre nyt it-fællesskab

Uddannet it-historiker, der dog har bifag i datalogi og tidligere ledet 180 it-folk, skal stå for spritny it-konstruktion i det kommunale landskab.

54-årige Lars Henningsen er begyndt som direktør i en spritny it-konstruktion i det kommunale landskab.

For Ballerup, Egedal og Furesø Kommune er gået sammen i et it-fællesskab kaldet IT Forsyningen.

Formelt er der tale om et forsyningsselskab, hvor direktører fra de tre kommuner udgør bestyrelsen.

Formålet med selskabet er at sikre stabil drift og solid basis for digitalisering i de tre kommuner.

Ejerkommunerne har forpligtet sig til at lægge it-opgaver hos IT Forsyningen, der får cirka 40 personer i organisationen.

Alle medarbejdere er it-medarbejdere fra de tre ejerkommuner, som nu skal servicere alle tre kommuner.

Konstruktionen er i øvrigt allerede godkendt af Statsforvaltningen, der fører kontrol med kommunerne.

Og om ikke længe flytter Lars Henningsen og de 40 mand ind i et fint nyt domicil i Farum.

Anden skala

Lars Henningen kommer fra en stilling som it-forretningschef i Koncernservice i Københavns Kommune med 180 mand i organisationen.

"Men jeg skal lave det samme. Sikre at vi leverer bedst, billigst og mest stabilt. Den største forskel er skalaen," siger han til Computerworld.

Han har da også mange års erfaring med ledelse, leverance og service i store it-organisationer hos blandt andet Siemens, CSC og Oracle.

Imidlertid adskiller IT Forsyningen sig dog alligevel fra hans job hos Københavns Kommune, da der er tale om et selvstændigt selskab.

Skiftede retning

I øvrigt er Lars Henningsen oprindeligt uddannet historiker med bifag i datalogi.

"Jeg indså - efter at have kigget i fortiden - hvor fremtiden ligger," siger han med et smil.

Han blev da også hurtigt klar over, at historiebøgerne langt fra var så tiltrækkende som it-vejen, hvorfor både datalogi-interessen og mulighederne for at skabe nyt tog over.

Siden er det gået den vej - og nu glæder han sig til at komme igang i IT Forsyningen, der er sin første af sin art.

"Vi har mærket interesse mange steder fra," siger han.

Han understreger, at IT Forsyningen kun skal løse opgaver for de tre kommuner - ikke for andre.

Opgaverne er primært it-drift og it-service, gående fra både rådgivning til indkøb og eventuelle udbud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere