Artikel top billede

Tidligere Microsoft-chef: Vi hjalp FBI med at bryde krypteringsnøgler

FBI bad gentagne gange udvikler-teamet bag Microsofts krypteringsværktøj Bitlocker om at installere "bagdøre", som kunne gøre det lettere at få adgang til kundernes data.

De amerikanske myndigheders forsøg på at bryde datakryptering og overvåge brugernes data er tilsyneladende mere omfattende end hidtil antaget.

For nylig viste dokumenter lækket af whistlebloweren Edward Snowden, at efterretningstjenesten National Security Agency (NSA) over en længere årrække har arbejdet på kunne bryde forskellige former for datakryptering. Det er enten sket ved at indbygge svagheder i den software, som genererer brugernes krypteringsnøgler, eller ved direkte at indbygge såkaldte "bagdøre" i krypteringssoftwaren.

Men NSA er ikke de eneste, der har arbejdet på at omgå brugernes databeskyttelse.

I et interview med det amerikanske tidsskrift Mashable fortæller den tidligere leder af udviklingstemaet bag Microsofts krypteringsværktøj Bitlocker, Peter Biddle, at han flere gange blev kontaktet af agenter fra de amerikanske myndigheder, som bad ham om at indbygge en bagdør i Bitlocker. Formålet var angiveligt at styrke indsatsen mod kriminalitet - især børnepornografi.

"Jeg blev spurgt adskillige gange," siget Peter Biddle til Mashable.

Han er i dag ikke sikker på, hvor de pågældende agenter kom fra. Men en unavngiven kilde, som også arbejdede med udviklingen af Bitlocker, fastslår ifølge bladet, at der var tale om agenter fra det amerikanske forbundspoliti FBI, som ifølge kilden "konstant " lagde pres på Microsofts udviklere.

FBI-agenterne retfærdiggjorde deres ønsker med, at deres arbejde med at efterforske forbrydelser ville blive meget vanskeligt, hvis Microsoft gav almindelige mennesker bred adgang til krypteringsteknologien i Bitlocker.

Både Peter Biddle og den anonyme kilde siger, at de afviste FBI's ønsker om at indbygge en særlig bagdør i Bitlocker, som i sin tid blev udviklet til Windows Vista, men at hele sagen satte dem i en akavet situation.

"Vi var i klemme mellem vores ønske om at beskytte brugernes information, mens vi samtidig gjorde regeringens repræsentanter utilfredse," siger Peter Biddle, som i dag arbejder som systemudvikler hos Intel.

Alligevel gik Microsofts Bitlocker-team med til at undervise FBI-agenterne i, hvordan de kunne opsnappe data og omgå krypteringsnøgler.

Læs også:

Q&A: Få svaret på fem spørgsmål om overvågningen af dig og din virksomhed

Interaktivt kort: Se hvem der kan overvåge dig på nettet

Danske it-chefer ligeglade med dette sikkerhedsproblem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere