Artikel top billede

Skal kendt it-ansigt redde Danske Banks it-plan?

ComputerViews: Danske Banks CEO Eivind Kolding er blevet fyret, og storbankens CIO har sagt farvel. Skal kendt it-ansigt sørge for at holde it-kursen?

En pudsig it-cocktail er ved at blive rørt sammen hos landets største bank.

For med dagens fyring af CEO Eivind Kolding gøres et indhug i den kontinuitet, som ellers har præget den Peter Straarup-styrede bank, der i takt med digitaliseringsbølgen er blevet mere og mere en it-forretning.

Kort sagt er it én af de absolutte hjørnesten i at drive bankforretning i dag.

Eivind Kolding var selv ude og introducere ideen om automatiserede lån, hvilket hurtigt fik koblet betegnelsen robotter på sig.

Faktisk skrev Jyllands-Posten i forbindelse med et halvårsregnskab:

"Mindre end et år efter, at Danske Banks ordførende direktør Eivind Kolding introducerede begrebet automatiserede lån for bankens kunder, udgør denne slags lån nu tæt på halvdelen af alle udlån blandt bankens privatkunder."

Men nu er han altså væk.

CIO'en har også sagt farvel

Samtidig står storbanken for tiden med usikkerhed på CIO-posten. For Peter Trier Schleidt valgte for nylig at meddele, at han forlader banken til fordel for telegiganten TDC.

Dermed er endnu en toppost, som ellers ville være den helt oplagte garant for en fortsættelse af it-kursen hos storbanken, mudret til med usikkerhed. For hvis man vitterligt tager en CEO og CIOs rolle alvorligt, så vil det være fair i det mindste at overveje, hvorvidt udskiftningen på to så centrale poster rent faktisk vil påvirke it-kursen

"Hvis man vitterligt tager en CEO og CIOs rolle alvorligt, så vil det være fair i det mindste at overveje, hvorvidt udskiftningen på to så centrale poster rent faktisk vil påvirke it-kursen"

Om bankens bestyrelse har gjort sig overvejelser i den retning, ved vi intet om.

SAP-boss i bestyrelsen

Imidlertid vil én person i bestyrelsen - i hvert fald reelt -
kunne holde nøje øje med, om it-kursen følges.

For det er it-giganten SAP's topchef, Jim Snabe, der under et interview med Børsen efter sin indtræden i Danske Banks bestyrelse udtalte:

"It ændrer radikalt banksektoren."

Under interviewet lod han det stå soleklart, at it er altafgørende for Danske Bank, og at han vil være aktiv på den front.
 
Så skulle man være i tvivl om, hvorvidt it-kursen - i en virksomhed, hvor it vitterligt gennemsyrer forretningen - fortsætter uændret på trods af, at CIO'en og CEO'en bliver udskiftet, har det kendte it-ansigt i branchen under alle omstændigheder alle forudsætninger for at bidrage med viden og indsigt.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Architect

Capgemini Danmark A/S

IGNITE Graduate Program 2025

KMD A/S

Cloud Developer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren