Artikel top billede

Foto: Philippe Ramakers

Total overvågning på nettet: Denne teknologi holder snushanerne effektivt fra døren

Amerikanske NSA snuser i dine data. Men der er én sikkerheds-model, der virker og som er stort set ubrydelig, mener sikkerheds-eksperter. Se den her.

Den amerikanske sikkerhedsorganisation NSA snuser overalt og investerer milliarder af dollar i avancerede overvågnings-teknologier, der kan snuse overalt på nettet.

Skal du holde dine data i skjul for snushaner og nysgerrige organisationer, så er der kun én vej, mener sikkerheds-eksperter. Nemlig kryptering.

Er en avanceret krypterings-løsning ordentligt implementeret, er den nemlig fortsat den mest sikre måde at sikre sig privacy på nettet.

Meldingen kommer, efter at den britiske avis The Guardian tidligere kunne afsløre, at NSA i interne dokumenter beskriver, hvordan man kan omgå krypterings-teknologier ved hjælp af forskellige metoder.

De tæller udnyttelse af bagdøre, voldsomme angreb, juridiske 'angreb' ved hjælp af dommerkendelser samt indgåelse af partnerskaber med teknologi-leverandører.

Angiveligt har NSA været i stand til at trænge igennem adskillige krypterings-algoritmer.

Alligevel gør de matematiske principper bag kryptografi, at de kryptografiske sikkerhedsløsninger fortsat er særdeles vanskelige at knække.

Indbygget bagdør

Den amerikanske sikkerhedsekspert og ph.d. i kryptografik Steve Weiss siger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at det er sandsynligt, at NSA kun er lykkedes med at trænge igennem usikre, uddaterede og forældede implementeringer af visse krypterings-teknologier.

Han peger på, at lækkede dokumenter fra NSA antyder, at NSA byggede en bagdør i en NIST-godkendt krypterings-standard med navnet Dual EC DRBG, der anvendes til at generere rækker af tilfældige tal.

"Det vil tage helt usandsynligt kraftige supercomputere millioner af år at knække denne kryptering"

Dual EC DRBG har været tilgængelig i seks år. Brugen er ifølge Steve Weiss faldet drastisk, siden NSA-bagdøren blev opdaget af to Microsoft-ingeniører.

Steve Weiss siger, at det fortsat er uklart, om NSA er i stand til at knække mere robuste krypterings-teknologier.

"Indtil videre er det intet, der tyder på, at en algoritme som AES (Advanced Encryption Standard) er blevet knækket," siger han.

Her er det sårbare punkt i en krypteringsløsning

Andre sikkerhedseksperter peger på, at nutidens avancerede krypterings-løsninger er stort set ubrydelige, hvis de implementeres ordentligt.

"Det vil tage helt usandsynligt kraftige supercomputere millioner af år at knække denne kryptering," siger sikkerhedsmanden Dave Andersson til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Ifølge ham kan sikkerhedsniveauet i en AES-kryptering imidlertid hurtigt blive reduceret til noget, som en hacker kan knække med en billig pc på et par timer, hvis teknologien ikke implementeres ordentligt.

Her er det sårbare punkt

Dave Andersson siger, at NSA muligvis har været i stand til at udnytte sårbarheder i nogle af de processer, der understøtter krypteringen, fremfor at knække selve krypteringen.

Det kan eksempelvis være i udstedelsen af nøgler, der på mange måder er det mest sårbare område i en krypterings-løsning.

Det skyldes, at det er meget mere effektivt at forsøge at knække eller på anden måde trænge ind i nøgle-udstedelses-systemerne eller på anden vis stjæle nøgler end at forsøge at knække selve krypterings-algoritmerne.

Men også dette er yderst vanskeligt, hvis systemerne er implementeret efter alle forskrifterne, hedder det.

Open source er langt bedre

Sikkerhedsmanden Peter Weiss siger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at virksomheder bør overveje at anvende open source-teknologier som Open SSL fremfor kommercielle løsninger.

Det skyldes, at de kommercielle løsninger ifølge ham er mere sårbare over for NSA-bagdøre end open source-løsningerne, hvor koden jo altid er åben og synlig for alle.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere