Artikel top billede

Dansk iPhone-bande afsløret: Solgte falske mobiler for millionbeløb

I netbutikker og københavnske telebutikker er kunder blevet narret til at købe falske iPhones.

Københavns Politi sigter tre mænd for salg af falske iPhones. Det tre er desuden sigtet for groft skattesvig i form af omfattende momssvindel.

De tre har ifølge Københavns Politi snydt med momsbetalingen for et beløb på 4,9 millioner kroner. De har desuden solgt kopier af iPhones til intetanende kunder. Værdien af de falske iPhones løber op i 1,3 millioner kroner.

Chefen for Københavns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet Henning Schmidt fortæller til Computerworld, at de tre sigtede i midten af juni i år blev varetægtsfængslet i to uger i Københavns Byret. Fængslingen af den formodede hovedmand i sagen er siden blevet forlænget flere gange. Han sidder fortsat fængslet.

Af hensyn til efterforskningen har byretten indtil videre valgt at køre sagen for lukkede døre. Ifølge Henning Schmidt skal byretten i næste uge tage stilling til, om fængslingen skal forlænges yderligere.

"Hovedmanden er fængslet indtil mandag den 26. august, hvor vi vil begære ham yderligere varetægtsfængslet," siger Henning Schmidt.

Salget af de falske iPhones er ifølge Computerworlds oplysninger foregået via netbutikker og mindre københavnske telebutikker.

"Bedrageriet er sket over for kunder. Det viser sig, at det er kopiprodukter, de sælger. Så der er rigtigt mange forurettede i sagen. Folk tror jo rent faktisk, at de har købt en rigtig iPhone, og så viser det sig at være et billigt kopiprodukt," lyder det fra Henning Schmidt.

De tre sigtede i sagen nægter sig ifølge politiet skyldige.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere