Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Her er KMD's opkøb: Flere opslugt af it-kæmpen

It-giganten KMD har igennem flere år opkøbt flere it-virksomheder i brancher, som man i forvejen var til stede i.

Igennem årene har it-kæmpen KMD købt flere mindre it-virksomheder.

Seneste opkøb er af Medialogic, der ligesom KMD opererer i området for it-systemer til jobcentre, for en ukendt sum.

Læs mere om opkøbet her.

Det pågældende køb er nu havnet på en erhvervsminister Henrik Sass Larsens bord, da V-ordfører Michael Aastrup-Jensen vil sikre sund konkurrence på området.

Imidlertid er det langt fra det første opkøb, som den store it-kæmpe har kastet sig ud i.

Tidligere har Computerworld beskrevet i en serie artikler, hvordan opkøbet af Itella medførte, at en stribe it-systemer måtte smides i skraldespanden og erstatttes af KMD-systemer.

Faktisk måtte flere kommuner igennem den øvelse. Det kan du læse mere om her.

Køber kunder

Også opkøbet af Rambøll Informatik har sat sig sine spor. Det seneste regnskab fra it-kæmpen var således præget af netop dette opkøb.

Således betød opkøbet, at omsætningen hos it-giganten steg med 72 millioner kroner og røg over de fire milliarder kroner.

Går man noget længere tid tilbage, finder man KMD´s opkøb af visse aktiviteter hos Columbus IT.

Det affødte nogen debat dengang. Det kan du læse mere om her.

Under et år efter opkøbet skrottede KMD i øvrigt et Columbus-system til Odense Kommune.

Strategiske opkøb

Flere af virksomhederne er inden for områder, som KMD i forvejen er inde på.

It-kæmpen, der på visse områder er monopol-leverandør til kommunerne, køber altså en større luns af flere markeder.

Imidlertid skal Konkurrencestyrelsen ikke automatisk godkende opkøb.

For hovedreglen er den, at kun opkøb, hvor begge virksomheder tilsammen har en omsætning på over 900 millioner kroner, skal tjekkes.

Plus - for ikke at falde under bagatelgrænsen - skal omsætningen for hver virksomhed være over 100 millioner kroner.

Hvis de to ting ikke er opfyldt, skal Konkurrencestyrelsen altså ikke godkende et køb.

Kommunal-CIO: Sådan ser jeg på opkøb

Hos formand Jørgen Rasch fra KITA, der er foreningen for de kommunale it-chefer, har man et syn på historikken i forhold til KMD-opkøb på det kommunal marked.

Jørgen Rasch kalder KMD-folkene "dygtige til skak".

For med købet af Rambøll Informatik styrkede man sig på health care i en tid, hvor CSC er svækket, forklarer han.

For en del år siden var der købet af aktiviteter hos Columbus, der også påvirkede det kommunale marked.

Dertil kommer KMD's satsning på skole-området og samarbejdet med Gyldendal.

KMD positionerer sig

Og nu det seneste opkøb på beskæftigelsesområdet.

"Alt sammen viser, at KMD er meget dygtige til at se fremad og positionere sig helt rigtigt," udtaler KITA-formanden.

Han ser intet forkert i at ville være på forkant på områder med vækstpotentiale - eneste betingelse er bare, at det sker på fair vilkår, hvor konkurrencen respekteres og fortsat er intakt.

Læs mere om KITA-formandens kritik af det nylige opkøb her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer