Artikel top billede

Foto: KCNA - Korean Central News Agency.

Nordkorea fremstiller mystisk smartphone

En ny smartphone med Android-styresystem er på vej ud til folket i Nordkorea. Indbyggerne i det stærkt statskontrollerede land skal dog ikke forvente adgang til internettet på telefonen.

Nordkorea har ifølge sine statsmedier fabrikeret en egenproduceret smartphone med navnet Arirang - opkaldt efter en sang, der går under betegnelsen 'Nordkoreas nationalsang'.

For nylig blev telefonen fremvist til landets leder Kim Jong-un under en fabriksrundtur.

Det skriver BBC.

Kommer den fra Kina?

En ekspert inden for nordkoreansk teknologi, Martyn Williams, har dog over for BBC sået tvivl om, hvorvidt smartphonen nu også er fremstillet i det lukkede land.

Han mener, at telefonen kommer fra Kina, nøjagtigt ligesom den tablet, som Nordkorea diskede op med for et års tid siden.

Dengang var det netop Martyn Williams, som fandt frem til, at tabletten kom fra Kina, ligesom han nu peger på, at Arirang-smartphonen sandsynligvis er blevet fabrikeret i Hong Kong og derefter sendt til den nordkoreanske fabrik med henblik på videresalg.

Kan ikke gå på nettet

Ud over Kim Jong-un deltog også Arbejderpartiets propagandachef og lederen af landets nyhedsbureau i besøget, hvilket ifølge BBC kunne tyde på, at telefonen skal bruges til at udsende meddelelser fra regeringen på.

Under fabriksbesøget roste Kim Jong-un telefonens kamera og henvendte sig til fabriksmedarbejderne med råd om, at de valgte former og farver, som brugerne kan lide.

Siden 2008 har det været muligt at bruge mobiltelefoner i Nordkorea, men brugen er heftigt kontrolleret, således at telefonerne ikke kan gå på nettet, og det er ikke muligt at ringe uden for Nordkoreas grænser.

Der er dog en mistanke om, at mange nordkoreanere - især nær grænseområderne - bruger illegale mobiltelefoner for at få kontakt til folk på den anden side af de stærkt bevogtede grænser.

Læs også:

Nordkorea truer verdensfreden: Her er deres mystiske gadgets




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere