Artikel top billede

(Foto: Google)

NSA fyrer næsten alle system-folk for at undgå ny Snowden

Det amerikanske NSA vil ikke risikere at blive udsat for en ny sag som den med Edward Snowden. Derfor skal 90 procent af systemadministratorerne fyres. Kan ikke lade sig gøre, lyder en reaktion.

Der sker ting og sager hos den amerikanske sikkerhedsmyndighed NSA, efter at systemadministratoren Edward Snowden lækkede oplysninger om det meget omstridte Prism. 

NSA har netop i et syv sider langt dokument oplyst om graden af overvågning, og nu har organisationen sat sig for også at øge sikkerheden på de interne linjer.

NSA meddeler således, at 90 procent af system-administratorerne i organisationen skal afskediges for at mindske antallet af mennesker, der er i berøring med de kritiske systemer - og dermed også mindske risikoen for en ny Edward Snowden-sag.

Business Insider skriver, at lederen af NSA, Keith Alexander, mener, at en øget automatisering vil forbedre sikkerheden.

"Den proces, som vi - ikke hurtigt nok - er i gang med, er at reducere vores systemadministratorer med omkring 90 procent," udtaler han.

Snowden var ifølge Business Insider en ud af hele 1.000 systemadministratorer - et antal der altså nu skal skæres voldsomt i.

Maskiner mere sikre end mennesker?

Keith Alexander mener, at problemet er, at alt for mange medarbejdere laver opgaver, som maskiner er bedre til at tage sig af.

Et andet konkret tiltag, NSA vil indføre, er at kræve, at mindst to medarbejdere skal være til stede, før bestemte data hos NSA kan tilgåes. 

Den anerkendte sikkerhedsekspert Bruce Schneier skriver dog i en kommentar til NSA-planerne, at han tvivler på, at det kan lade sig gøre at skære så meget i antallet af systemadministratorer.

"Computersystemer kræver folk, man har tillid til, der kan administrere dem. Og en hvilken som helst organisation med al den computerkraft vil have brug for tusindvis af systemadministratorer. Nogle af dem vil være whistleblowers," skriver Bruce Schneier og tilføjer:

"Det at lække hemmelig information er vor tids civile ulydighed. Alexander er nødt til at vænne sig til det."

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

USA oplyser i nyt dokument: Sådan overvåger vi dig

Få overblikket: Alle disse steder bliver du overvåget




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere