Artikel top billede

Er du for dyr, for magelig og for langsom?

ComputerViews: Hånden på hjertet: Ældre it-folk bør passe på, når fyringsrunden fejer gennem firmaet. De er for dyre, for magelige, for langsomme. Se her, hvad du kan gøre, når du runder de 45 år og pludselig er blevet 'gammel' og sat.

ComputerViews: Selv om de fleste it-selskaber til enhver tid blankt vil benægte, at der finder alders-diskrimination sted hos dem, er det ikke ufarligt at blive ældre, når man arbejder i it-branchen - ikke mindst, hvis virksomheden er under pres.

Der er naturligvis tale om en generalisering, men alligevel:

De ældre medarbejdere kan sidde i en risikabel position, hvis de er dyrere end yngre kolleger (hvilket de ofte er), ikke har udviklet deres kompetencer i takt med den teknologiske udvikling og er blevet magelige og lige lovligt afslappede (uambitiøse, ville en skarp arbejdsgiver måske sige).

Sidder man således som Cobol- eller C-udvikler, er i slutningen af 40'erne (eller ældre), og har man gennem årene i denne stilling gradvist fået opbygget en solid månedsløn via den lange række af årlige løn-samtaler, skal man nok ikke forvente, at man sidder særligt solidt i sadlen, hvis der begynder at ulme nedskæringskrav i virksomheden.

Det skyldes, at virksomhederne - som i enhver anden sammenhæng - også i sammensætningen af medarbejderstaben stræber efter at få mest muligt for pengene.

Og her står ældre medarbejdere ikke nødvendigvis særligt stærkt positioneret - hverken internt eller når det gælder en ny-ansættelse i et ledigt job.

Ikke sulten nok længere

Problemet opstår, når erfaringen erstatter sulten - altså nysgerrigheden, den ihærdige entusiasme, tempoet, forandringsvilligheden og viljen til at knokle igennem.

Det er alle helt fundamentale egenskaber i moderne virksomheder i dag.

De vægter ikke mindst højt i it-branchen, der som industri er ekstremt konkurrence-præget og med ekstremt højt tempo, når det gælder forandrings-cyklusser og udvikling.

For de ældre medarbejdere gælder følgende i virksomhedernes overvejelser:

- Kompetencer: Relevansen, udbyttet og værdien af dine kompetencer i forhold til de yngre medarbejderes kompetencer. Hvor meget brug er der egentlig for Cobol-folk i forhold til folk med ekspertise i sociale tendenser, JavaScript eller Flash?

- Løn-niveau: Ansatte med mange år på bagen forventer typisk mere i løn end yngre folk. Balancerer det med udbyttet?

- Attitude: Har du stadig lige så meget drive og omstillingsparathed, som man typisk ser hos unge og ivrige folk? Mange mennesker har en tendens til at blive mere fastlåste, magelige og ufleksible, når de kommer op i årene.

- Energi-niveau: Er det faldet med årene? Er du stadig lige så leverings-ivrig? Og hvis nej, kan rutinen så opveje den manglende iver?

Det er helt uofficielt

Der er naturligvis tale om generaliseringer, men en typisk arbejdsgiver vil have disse ting med i overvejelserne, når det gælder ældre medarbejdere - både allerede ansatte og ansøgere.

Alle disse punkter kan i øvrigt også - sådan helt uofficielt - medvirke til, at en fyreseddel rammer en ældre ansat fremfor en yngre, hvis virksomheden tvinges ud i en sparerunde.

Men dette er naturligvis helt uofficelt, da enhver fyring skal være forsvarligt begrundet, hvis ikke virksomheden skal komme i problemer.

Sådan kan du måske forebygge alders-udfordringen

Der kan være flere tegn på, at tingene ikke arter sig ordentligt for en ansat med mange år på bagen: Løn-udviklingen kan stagnere, der er ingen eller få muligheder for avancement tilbage, man får ingen tilbud om efteruddannelse eller udviklings-programmer.

Du kan jo ikke skrue tiden tilbage, og det er jo som bekendt et faktum, at vi alle bliver ældre.

Men der er nogle ting, som du kan forsøge at handle efter, hvis du enten gerne vil beholde dit job eller have et nyt (og altså være den, der bliver udvalgt til jobsamtalen).

Allerførst er det vigtigt at anerkende, at alle faglige kompetencer har en vis levetid.

Vigtigheden af dine kompetencer løber simpelthen langsomt ud i sandet og bliver mindre og mindre, indtil de næsten ikke er noget værd.

Hold dig opdateret

Andre vigtige ting at huske på:

- Hold dine faglige kompetencer opdateret. Måske bør du endda overveje selv at betale efteruddannelse, kurser og lignende, hvis ikke du kan få arbejdsgiveren til at betale.

- Hav en idé om, hvor du vil hen. Mange arbejdspladser regner det for helt naturligt, at ansatte sigter efter forfremmelser og lederstillinger med årene. På den måde kan de udnytte deres opsparede viden og erfaring til at skabe ro og overblik. Vær opmærksom, hvis mulighederne forsvinder eller tørrer ud.

- Plej dine professionelle netværk. Mød, diskuter, gør dig synlig i professionelle netværk uden for din arbejdsplads. Så er der nogen at tage fat i, hvis du bliver fyret eller eksempelvis vil begynde som konsulent.

- Lad være med at opføre dig, som om du enten keder dig eller ved det hele. Arbejdspladser vil have fleksible, åbne og engagerede medarbejdere - ikke medarbejdere, der gerne vil tidligt hjem eller som stritter imod forandringer.

Læs også:

59-årig it-mand: Sådan er det at miste sit it-job.

Derfor skal vi have endnu flere ind på it-uddannelserne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere