Artikel top billede

Direktør: Derfor spænder vi ben for stort it-udbud

En klage har spændt ben for kæmpe it-udbud med masser af kommuner tilmeldt. Nu fortæller it-direktør, hvorfor han sendte klagen.

Et udbud om et nyt fælles it-system til landets biblioteker er løbet ind i problemer.

For en konkurrent til den vindende virksomhed har klaget over udbuddet til Klagenævn for Udbud.

Klagen har imidliertid stoppet det udbud, og Kombit har måttet sende et brev ud til massevis af kommuner.

Du kan læse brevet her.

Nu forklarer administrende direktør Morten Nørgaard Berg fra
Axiell Danmark A/S, hvorfor man sendte klagen over udbuddet, som selskabet i øvrigt slet ikke bød på.

"I udbudsmaterialet er der nogle ufravigelige minimumskrav, som skal accepteres for at afgive tilbud på opgaven," forklarer han indledningsvist.

Blandt andet har der været krav om, at systemet skal kunne sættes i drift senest den 1. oktober 2014, ufravigelige vilkår i udviklings- og driftskontrakten samt krav til en egenkapital på minimum 20 millioner kroner i gennemsnit over de seneste tre regnskabsår - et såkaldt egnethedskrav.

"Man har imidlertid ikke stillet krav til referencer, erfaring fra lignende opgaver eller tilsvarende leverancer indenfor de seneste tre år. Kun ét krav til egnethed - økonomi," påpeger direktøren. 

Derfor bød virksomheden slet ikke

"Vi har brugt mange ressourcer på en grundig analyse, og konklusionen var tydelig: Det er ikke muligt at levere den ønskede kontrakt indenfor de opstillede rammer," forklarer Morten Nørgaard Berg.

"Derfor bød vi ikke, og måske derfor var der kun et tilbud, der nåede frem til vurdering," oplyser han. 

På den baggrund har selskabet en stor interesse i at sikre, at dersom kontrakten skal tildeles en leverandør, at det da sker til én, som lever op til alle de stillede minimumskrav, forklarer han.

Axiells påstand er, at Dantek A/S ikke har den krævede økonomi, og at den underleverandør, de samarbejder med, kun garanterer for it-driften og ikke for udviklingen og leverancen af løsningen.

"Vi kan ikke stiltiende acceptere, at kontrakten tildeles en leverandør, som end ikke opfylder de økonomiske mindstekrav for at kunne afgive tilbud på opgaven."

"Vi har derfor også nedlagt påstand om, at Klagenævnet for Udbud annullerer Kombits beslutning om at tildele kontrakten til Dantek A/S," slutter Morten Nørgaard Berg.

Direktøren henviser i øvrigt til selskabets tidligere meddelelse om sagen fra den 21. maj 2013.

Omkring 90 kommuner har tilmeldt til det fælles udbud, hvor den udråbte vinder altså i hvert fald for en stund må proppe champagneproppen i flasken igen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren