Artikel top billede

Konkurrent klager: Stort biblioteksudbud stoppet

Et omdiskuteret nyt it-system til landets biblioteker er sat på standby. Det sker, efter at et it-firma har klaget over udbuddet.

Landets biblioteker skulle have et nyt fælles it-system, hvor Kombit skulle stå for udbudsprocessen.

Men efter at vinderen af udbuddet blev annonceret for en uges tid siden på Kombits hjemmeside, har en klage ramt processen.

Således er firmaet Axiell gået til Klagenævn for Udbud fem minutter før udløb af klagefristen, fremgår det af et brev, som Kombit har sendt til kommunerne, og som Computerworld er kommet i besiddelse af.

Op imod 90 kommuner har tilmeldt sig udbuddet.

Klage over krav om egenkapital

Af brevet fremgår det, at klagen blandt andet går på vinderen Dantek A/S' egenkapital, der ifølge ifølge udbuddet i snit i tre år skulle være mindst 20 millioner kroner.

Imidlertid bød Dantek sammen med TDC Hosting, hvorfor Kombit stiller sig uforstående over for klagen fra Axiell, der i øvrigt ikke selv bød på opgaven.

Kombit har dog valgt at stoppe processen og afvente udfaldet.

Dermed kan vinderen altså godt proppe champagne-propperne i flasken igen - i hvert fald indtil klagenævnet måtte komme med en afgørelse.

Tidligere har netop dette projekt affødt en del debat, da Computerworld kunne beskrive, hvordan en it-mand advarede i stærke vendinger imod projektet.

Du kan læse hele brevet til de mange kommuner fra Kombit på de næste sider.

Hele brevet - side 1

Orientering vedrørende Axiell's klage over udbud af Nyt Fælles Bibliotekssystem til kommuner tilsluttet udbud af Nyt Fælles Bibliotekssystem

Kære kommune

Denne orientering sendes til kredsen af kommunaldirektører samt skole-, biblioteks- og IT-chefer der tidligere har modtaget tilslutningsaftalen til udbuddet og i øvrigt modtaget
information om den proces, der er igangsat med KOMBIT A/S som ordregiver på vegne af kommunerne.

Som måske bekendt, blev udbud af kontrakt om udvikling, drift, vedligehold og videreudvikling af Nyt Fælles Bibliotekssystem annonceret d. 14. marts 2013 og fristen for aflevering af tilbud blev fastsat til d. 17. maj 2013. Der blev afleveret to tilbud inden afleveringsfristens udløb. En enig evalueringsgruppe indstillede til projektets styregruppe, at der kunne indgås kontrakt med Dantek A/S, og den 14. juni kunne denne tildelingsbeslutning offentliggøres.

Som følge af lov om håndhævelse af udbudsreglerne mv. kan kontrakten tidligst indgås efter udløb af en stand-still periode af 10 dages varighed. Der var på den baggrund planlagt kontraktunderskrivning med Dantek A/S d. 26. juni 2013.

I det følgende gives et kort oprids af den situation, der nu foreligger, efter at Axiell Danmark A/S har indsendt et klageskrift til Klagenævnet for Udbud.

Klagen og dens indhold

Fem minutter før udløb af klagefristen afleverede advokatfirmaet Horten for Axiell et klageskrift med
1) påstand om, at tilbuddet fra Dantek A/S skulle have været bedømt ikkekonditionsmæssigt
2) påstand om, at Klagenævnet for Udbud skal annullere tildelingsbeslutningen.

Axiell har som begrundelse for sine påstande hævdet, at Dantek A/S ikke opfylder mindstekravet om en gennemsnitlig egenkapital på minimum 20 mio. kr. i de seneste tre disponible regnskabsår.

TDC Hosting A/S har som underleverandør til Dantek A/S stillet sin økonomiske kapacitet til rådighed for Dantek A/S, og KOMBIT stiller sig derfor uforstående overfor klagen.

Axiell har indgivet klagen i stand-still perioden, og klagen har dermed opsættende virkning, med den konsekvens at KOMBIT har udskudt kontraktunderskrivelsen, indtil Klagenævnet
for Udbud har haft lejlighed til at udtale sig i sagen.

Hele brevet - side 2

Klagens forventede effekt

Hvis Klagenævnet giver KOMBIT medhold, forventes kontrakten underskrevet primo
august, og forsinkelsen bliver i den situation stort set ubetydelig.

Den 24. juli 2013 forventes det, at Klagenævnet træffer afgørelse på spørgsmålet om
klagens opsættende virkning og måske afgøres sagen tillige endeligt på dette tidspunkt.

Vi vil holde jer løbende orienteret.

Med venlig hilsen
NIELS HØJER-PEDERSEN
Chefkonsulent / Projektleder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere