Artikel top billede

Windows 8-hybrid med Android får ekstrem skærmopløsning

Samsung er klar med en hybrid-maskine, som både er bærbar og tablet samt kører Windows 8 og Android side om side. Samtidig er skærmopløsningen en af de vildeste nogensinde.

3.200 gange 1.800 pixel. 

Så ekstrem er opløsningen på Samsung Ativ Q, som er en Windows 8-hybrid i 13 tommer klassen.

Normalt har Windows-bærbare i den dyre ende en maksimal opløsning på 1.920 gange 1.080 pixel, og dermed er sydkoreanernes maskine fuldkommen stukket af fra konkurrenterne.

Oplysninger om Samsungs vanvittige skærm har været ude i et stykke tid, men den har ikke været koblet sammen med et produkt før nu.

Som trenden foreskriver i øjeblikket, kan computeren naturligvis også bruges som tablet. Skærmen kan foldes sammen med tastaturet, og du kan sætte dig i sofaen med maskinen.

Den vejer 1,3 kilo, hvilket er cirka dobbelt op i forhold til en iPad eller en Windows tablet som Acer Iconia W510.

Skærmen kan i øvrigt drejes, så displayet vender væk fra tastaturet.

Men det er ikke muligt at folde den helt om på ryggen af computeren som atletiske Lenovo IdeaPad Yoga 13.

I videoerne i bunden af denne artikel kan du se, hvordan det er muligt at justere Samsungs nye maskine.

Kører Android

Computeren er udstyret med en Intel Core i5-processor, fire gigabyte ram og 128 gigabyte SSD-harddisk.

Det er standarduniformen til en velkørende ultrabook.

Hvad der bestemt ikke er standard, er muligheden for at køre Android på Windows 8-maskinen. Ativ Q kan faktisk køre begge styresystemer samtidig, og der kan hoppes mellem dem ved at trykke på computerens Windows-logo.

Det er en virtuel udgave af Googles mobile styresystem i version 4.2.2, som findes på Ativ Q, og derfor kan Android og eksempelvis en Windows 8-app eller et program dele skærmarealet imellem sig. De kan altså køre side om side.

Computeren har også funktionen SideSync, der gør det muligt at styre din smartphone og flytte filer mellem de to enheder.

Samsung Ativ Q er ude i butikkerne i løbet af efteråret, og prisen kommer til at ligge på cirka 13.000 kroner.

Her er to videoer fra lanceringen af Samsungs computer i går, hvor funktionaliteten og maskinens muligheder gennemgås:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere