ComputerViews: Konstant tilpasning. Konstant nedskæring.
Sådan lyder vejrudsigten for IBM Danmark, der forlængst har været nødsaget til at vinke farvel til gamle tider, hvor pengestrømmen var sikret og omkostningsniveauet tårnhøjt.
IBM Danmark har i de seneste mange år droslet markant ned, når det gælder antallet af danske ansatte. 3.700 færre ansatte er det blevet til.
Det svarer til omtrent en halvering af medarbejderstaben siden højdepunktet i 2005.
Prisen skal ned - hele tiden
Årsagerne er flere, men centralt står, at IBM's kunder i de seneste år generelt har haft stærk fokus på den pris, som de vil betale for produkterne, der i IBM's tilfælde primært er konsulentydelser, service og drift af it-systemer.
Det betyder selvsagt, at IBM Danmark er nødt til at trykke sine priser ned og være skarp på tilbuddene, hvis selskabet vil vinde ordrer og tjene penge.
Lave priser rammer i sagens natur indtjeningen, medmindre man kan få omkostningerne til at følge med ned.
Og det kan IBM Danmark et langt stykke hen ad vejen, da selskabet kan trække på IBM's globale produktionsapparat til at få løst en lang række ressource- og mandskabskrævende it-opgaver i lande, hvor de ansatte skal have langt mindre i løn end i Danmark.
Kæmpetab
IBM Danmark har på papiret været gennem en længere årrække med kæmpetab.
I perioden 2005-2011 tabte selskabet således i alt mere end 1,2 milliarder kroner - på papiret altså, for det har i stor udstrækning været massive afskrivninger på en række tidligere dispositioner, der har trukket ned, mens selve driften i hele træskolængder har givet penge.
Forretningen har med andre ord været i plus, men regnskabsmæssige manøvrer og afskrivninger har bragt bundlinien i rødt.
IBM Danmarks årsregnskab for 2012 var det første med sort bundlinie siden 2004 - året hvor direktør Lars Mikkelgaard-Jensen tiltrådte, hvilket altså igen ikke mindst skyldes afskrivningernes natur.
Omsætningen har til gengæld været støt faldende i flere år.
Alene i de seneste fire år er IBM Danmarks omsætning faldet fra 8,8 milliarder kroner i 2008 til syv milliarder kroner i 2012.
IBM's modvægt: Send opgaverne til udlandet
Normalt er flad eller faldende omsætning en ganske alvorlig trussel for en virksomhed, men for IBM Danmark tæller det som en modvægt, at selskabet i stadigt stigende omfang sender de danske opgaver til afdelinger i det billige udland.
Det gør, at den støt faldende omsætning i toplinien ikke i nær så højt omfang rammer indtjeningen på bundlinien ud fra en devise om, at priserne falder, men det gør omkostningerne også.
Problemet med en flad eller faldende toplinie er dog det oplagte, at man ikke kan blive ved med at omkostningsreducere og rationalisere sig ud af tingene.
På et tidspunkt skal der findes nye kilder, der igen kan få pengene til at strømme.
Antal ansatte styrtdykker
Konsekvensen ved denne tendens - hvor prispres sender opgaverne til billige lande - er, at det danske selskab skrumper på medarbejdersiden.
Udflytningen af opgaver er konsekvent, og det afspejler sig tydeligt i antallet af ansatte i det store selskab.
Alene i de seneste fire år har IBM Danmark således slanket organisationen med 1.500 stillinger fra 4.740 ansatte i 2008 til det senest opgivne tal på 3.231 ansatte i regnskabsåret 2012.
I 2005 - umiddelbart efter opkøb af DMdata og Mærsk Data - havde selskabet hele 6.900 ansatte i Danmark.
Hvordan bliver vi mere konkurrencedygtige?
Der er ingen tegn på, at denne udvikling vil stoppe.
Og det er heller ikke sandsynligt, at IBM er interesseret i at stoppe den, så længe det ikke rammer selskabets mulighed for at tjene penge - men endda gavner den.
For IBM gælder det imidlertid også, at selskabet i den grad får kam til sit hår i Danmark, hvor ikke mindst rivalerne NNIT og KMD er skarpe og har vind i sejlene.
Vi lever i en global verden, hvor opgaverne altid vil søge derhen, hvor markedet mener, at det er smartest at få dem udført, og hvor enhver virksomhed altid vil forsøge at udnytte egne fordele maksimalt til at øge indtjeningen.
For den danske it-branche er budskabet klart: Da vi ikke er billigst, er vi nødt til at være bedst.
Og det store spørgsmål må her være, om vi kan gøre os selv attraktive på bestemte, lukrative områder, hvor vi oplagt kan banke inderne og de øvrige prisbillige folk, der i dag løser mange danske it-opgaver.
Hvilke områder kan det være?
Læs også:
Har tabt 1,2 milliarder på seks år: Nu tjener IBM Danmark penge igen
Alarmklokker ringer: Her er IBM's store problem