Artikel top billede

Foto: Mikkel W. Nielsen

Medie: Apple på vej med mange nye iPhones

Konkurrence fra Samsung kan få Apple til at opgive et gammelt princip.

Apple overvejer i øjeblikket at lancere en hel række nye versioner af iPhonen, der blandt andet vil blive udstyret med  betydeligt større skærme. 

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der har talt med fire anonyme kilder med kendskab til Apples planer.

Apple har tidligere været tilbageholdene med at lancere smartphones med større skærme end den nuværende iPhones på fire tommer.

Men ifølge Reuters kilder genovervejer Apple i øjeblikket sin politik på området, og derfor arbejder virksomheden i øjeblikket med planer om at introducere to nye større iPhones.

En med en skærm på 4,7 tommer og en på 5,7 tommer.

Preset af Samsung

Det sker, efter at Apples største konkurrent på mobilområdet, Samsung, har haft succes med store smartphones og såkaldte "phablets," der har en skærm på mere end fem tommer.

Hvis Apple vælger at gå videre med planerne, vil de nye større iPhones blive lanceret i løbet af 2014.

Derudover skriver Reuters, at det forventes at Apple allerede i år vil introducere en ny og billigere iPhone, der især er udset til at skulle kapre markedsandele på det kinesiske marked.

De nye billigere iPhones vil sandsynligvis komme i fem-seks forskellige farver og vil have en skal af plastik i modsætning til den noget mere eksklusive iPhone 5, der er bygget i aluminium.

Ny retorik

Hvor Apple tidligere har været stærkt afvisende overfor ideen om større skærme, så har den californiske virksomhed gennem den seneste tid ændret retorik på området.

Tidligere har Apple-stifteren Steve Jobs kaldt 3,5" skærmen på den oprindelige iPhone for den perfekte skærmstørrelse på en smartphone, og Apple har kritiseret telefoner med større skærm for, at de ikke kan betjenes med én hånd.

Men til den netop overståede D11-konference, der er arrangeret af techmediet All Things D, ville Apples administrerende direktør Tim Cook ikke udelukke muligheden for at Apple i fremtiden vil lancere telefoner med større skærme.

Han kritiserede dog større smartphones for at have ringere batteritid og dårligere skærme, og før de problemer er løst, vil Apple ifølge Tim Cook ikke producere en telefon med en større skærm.

Har tidligere afvist billig-iPhone

Tidligere har Apples marketingschef Phil Schiller været ude og afvise, at Apple vil producere en decideret discount-telefon.

I stedet slog han fast, at kommende Apple-telefoner ikke vil på kompromis med kvaliteten.

En lignende kommentar kom fra Tim Cook tidligere på året, da han på et aktionærmøde ved Goldman-Sachs slog fast, at Apple har fokus på at lave "great products" og aldrig vil lancere en skrabet iPhone i et forsøg på at ramme en specifik pris.

Læs også: 

Apple kan være på vej med en lavpris-iPhone 

Sådan gør du din iPhone forårsklar




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere