Artikel top billede

Jobindex køber IDG Danmark

IDG Danmark, der blandt andet står bag Computerworld, ComOn, PC World, Channelworld og Jobworld er blevet overtaget af Jobindex.

IDG Danmark, som bla. står bag Computerworld, ComOn, PCworld og Channelworld, har fået ny ejer.

First North-noterede Jobindex meddeler i en fondsbørsmeddelelse, at selskabet har overtaget aktiviteterne i IDG Danmark fra IDG Danmarks amerikanske moderselskab, International Data Group, for et ikke specificeret beløb.

Jobindex, der blev stiftet i 1996, er Danmarks ældste og største online jobsite og har stifter Kaare Danielsen ved roret.

"Vi er meget glade for opkøbet. Jobindex arbejder med alle jobkategorier, men it er noget, der særligt interesserer os. Jobindex er skabt af it-folk, vi driver sitet IT-Jobindex, og der er stor efterspørgsel blandt vores kunder efter de rigtige it-profiler. Købet af IDG Danmark giver os helt nye muligheder for dialog med en stor målgruppe af it-professionelle," siger Kaare Danielsen.

Fortsætter som selvstændige virksomheder

De to virksomheder skal ifølge Kaare Danielsen fortsætte som selvstændige virksomheder, men skal samarbejde om nye forretningsområder som for eksempel opbygningen af fagnetværk blandt mediehusets brugere.

"Der er en god synergi mellem de to virksomheder, og der er mange spændende udviklingsmuligheder blandt andet inden for netværk og community. Virksomhederne fortsætter som selvstændige enheder, og medierne forbliver fuldt uafhængige, men sammen kan vi udvikle en række nye forretningsområder og skabe et stærkt økonomisk fodfæste," lyder det fra Kaare Danielsen.

Jobindex kom ud af regnskabsåret 2012 med et overskud efter skat på 23,8 millioner kroner.

Med købet skifter IDG Danmark navn til Jobindex Media, hvor Kaare Danielsen træder ind i bestyrelsen.

Søren Queitsch, der har haft posten som administrerende direktør for IDG Danmark, fortsætter i samme stilling i det nye selskab, der bliver et datterselskab af Jobindex.

"IDG's amerikanske moderselskab har ønsket at træde ud af et aktivt ejerskab på mediemarkedet i Danmark og fremover kun være repræsenteret via licenser. Derfor er jeg glad for, at vi i Kaare Danielsen og Jobindex har fundet en stærk ejer, og at vi kan fortsætte som Danmarks førende uafhængige it-medie og videnshus med Computerworld som hovedbrand. I forlængelse af opkøbet samler vi alle mediebrands under Computerworld, og selvom selskabets officielle navn fremover er Jobindex Media, vil Computerworld Danmark fortsat være det navn, som vi går til markedet med, " siger Søren Queitsch.

Udover medierne overtager Jobindex samtidig Jobworld, IDG Kurser, IDG Event, community-sitet Eksperten.dk samt leadforretningerne IDG Connect og IDG Direct samt annoncenetværket Technetwork.

Købet omfatter ikke det International Data Group ejede analysehus, IDC Nordic A/S.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere