I København er kommunen i gang med flere it-projekter, der skal sikre en mere intelligent og effektiv it-trafikstyring i Danmarks hovedstad inden 2016.
Eksempelvis er op mod 70 procent af de nuværende styreapparater til trafiklysene løbende ved at blive udskiftet, og det projekt vil være færdigkørt inden udgangen af 2014.
Det er måske heller ikke for tidligt, da trafiklysene i dag kontrolleres af op mod 35 år gamle computere, der bøvler med at holde tiden i de interne kredsløb.
Det betyder, at computerne i løbet af et døgn kan gå helt op mod otte sekunder for langsomt, hvilket vil ændre grønne bølger til røde bølger, hvis ikke kommunens vejarbejdere i løbet af en arbejdsdag kører fysisk ud til computerne og stiller urene.
Stort it-udbud på vej
Sideløbende med den slags tiltag har de københavnske politikere bevilliget 60 millioner kroner til arbejdet med intelligente transportsystemer (ITS) til trafikledelse frem mod 2016.
En stor del af de 60 millioner kroner skal investeres i et kommende ITS-udbud, der formentlig ser dagens lys i august.
Udbuddet vil blandt andet inkludere et system til prioritering af forskellige trafikformer i de overfyldte københavnske gader, så især cykler og den kollektive trafik i form af busser glider nemmere gennem trafikken.
Det kommende system skal også lade lastbiler slippe for opbremsninger med larm og store CO2-udslip som de uheldige følgevirkninger, mens der endvidere skal arbejdes på at få et bedre trafik-flow i biltrafikken på proppede strækninger som eksempelvis H.C. Andersens Boulevard.
De mål skal opfyldes ved, at de københavnske trafikanter skal detekteres ved eksempelvis RFID-chips, GPS-data, mobilsignaler eller Bluetooth-signaler, så den endelige løsning kan give den prioriterede trafik "grøn bølge".
Ønsker sammensat vinder
Københavns Kommune går med sine opstramninger på den intelligente trafikstyring samtidig fra et system af lukkede protokoller til åbne kommunikationsprotokoller.
Dermed vil kommunen undgå proprietære systemer fra én leverandør, som kan risikere udskiftning om få år.
Kommunen har åben tilgang til markedet
Prækvalifikationen i udbuddet til august vil finde sted i løbet af efteråret, og Københavns Kommune er meget åben over for, hvordan budgiverne vil gribe opgaven an inden for de udstukne rammer.
"Det er vores spørgsmål til markedet, hvordan vi bedst kan bruge vores ITS-midler," forklarer Maria Wass-Danielsen, programchef for ITS (intelligente transportsystemer) i København.
Hun lægger dog ikke skjul på, at København er interesseret i, at vinderen af det endelige udbud kan tilbyde mange forskellige ekspertiser inden for trafikstyring.
Det kunne for eksempel kunne være konsortier eller store spillere med mange forskelligartede kompetencer på det europæiske marked.
Samtidig er der stort fokus på, hvordan kommunen i fremtiden kan opsamle realtidsdata om trafikken og bruge denne til en intelligent styring af trafikken.
Det er her ikke nødvendigt at måle hele byens trafikale puls fra sekund til sekund, selvom trafikstyringen vil foregå "live" og ud fra den øjeblikkelige trafiksituation.
"Bare vi kan måle 10 procent af trafikanterne, så kan vi sige noget signifikant om trafikken og styre den ud fra de data," forklarer Maria Wass-Danielsen.
Flere forskellige mål
Inden udbuddet bliver sendt ud i fri konkurrence, har Københavns Kommune forberedt sig på flere fronter.
Det gælder eksempelvis et pilotforsøg på Østerbrogade med bluetooth-detektering af cyklisters hastighed i storbyen, der skal evalueres, så Københavns cyklister fremover kan få oplyst troværdige rejsetider fra systemet og eventuelle forhindringer, før og mens de skal trampe igennem hovedstaden.
"Når systemet bliver styret efter trafikkens flow, så er det ret afgørende, at der er tale om et troværdigt datagrundlag," forklarer Maria Wass-Danielsen fra Københavns Kommune.
Grunden til, at cyklister bliver så højt prioriteret i hovedstadens trafik, ligger i, at kommunen har som mål at nå op på 50 procent af alle ture til arbejde eller uddannelsesinstitution inden 2015 foregår på det tohjulede kædekøretøj.
I dag ligger den andel på 37 procent og har gjort det i en lille håndfuld år.
Åbne data til apps
I forbindelse med målingen af Københavns trafikale situation er kommunen meget villig til at dele sine trafikmålingsdata.
Det betyder, at udviklere kan kaste sig over de mange datasæt med henblik på at udvikle apps.
Disse apps kunne blandt andet fortælle cyklister om den højaktuelle trafiksituation via deres smartphones.
De offentlige data vil også kunne integreres med eksisterende applikationer som eksempelvis Rejseplanen, så folk i den kollektive trafik vil få et mere reelt billede af deres rejsetider.