Artikel top billede

Spilguru afslører hemmelighed bag mystisk spil

Så er spændingen udløst. En skotte har knækket det mystiske spil "Curiosity" - og afsløret hemmeligheden inde i den gigantiske kube.

I syv måneder har hundredtusindvis af spillere hakket rundt på en gigantisk terning i det mystiske mobil-spil "Curiosity: What's inside the Cube" for at komme ind til den hemmelighed, der ligger gemt inde i midten. Det er den legendariske spiludvikler Peter Molyneux (kendt for Dungeon Keeper og Populous), der står bag online-eksperimentet.

Han har lovet, at spillerne vil finde noget "livsforandrende" inde i terningen. Spillets vinder er den person, der fjerner den sidste blok. Nu er den sidste af de omkring 25 milliarder mini-terninger hakket væk - og vinderen er udpeget. Det blev skotske Bryan Henderson fra Edinburgh.

Inde i den sidste terning var en video med Peter Molyneux, som nu er lagt ud på nettet. Her afslører han den store hemmelighed inde i terningen.

Vinderen belønnes med en rolle som "gud" i det næste spil fra Molyneux, Godus, som er finansieret med Kickstarter.

Henderson får også mulighed for at fastlægge en del af spillets regler og modtager en andel af omsætningen.

Molyneux hentede over fem millioner kroner til udviklingen af Godus sidste år på Kickstarter, og det skulle være færdigt til efteråret.

Præmien ligner alligevel en skuffelse for de mange Curiosity-spillere, der havde gættet på alt fra en rumrejse til en filmrolle som den store hemmelighed inde i terningen.

Det var gratis at spille Curiosity, men spillerne kunne købe forskellige værktøjer for at kunne rydde klodser hurtigere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere