Artikel top billede

Nu vil Google hente strøm fra drager

Google har købt et selskab på Hawaii, som vil skaffe billig og miljøvenlig strøm fra drager og revolutionere verdens energiforsyning.

I de sidste år har Google investeret et stort millionbeløb i et firma på Hawaii, Makani Power, som er startet af en tidligere professionel vindsurfer. Nu har Gogle købt hele selskabet, der satser på at revolutionere verdens energiforsyning. Det skriver BBC. Makani vil bruge en slags drager til at generere billig og miljøvenlig elektricitet.

Mange af selskabets ansatte har en baggrund i kitesurfing-sporten, hvor surferen trækkes hen over vandet af en fritflyvende drage. Men hvad nu, hvis man sendte dragen højt op - rigtig højt op - for at udnytte den vindkraft, der ligger i 300-600 meters højde?

Det er ideen bag Makani Power og flere andre start-ups, der arbejder med samme koncept. Nede på jordoverfladen er vindenergien begrænset - selv de mest vindblæste områder kan ikke levere mere end 1 kilowatt per kvadratmeter. Men længere oppe kan vindenergien nå op på 16 kilowatt per kvadratmeter.

Og denne vindenergi er langt mere stabil - i modsætning til de skiftende vinde længere nede, hvor vindmøllerne ofte står stille.

Det er interessant for Google, som har et enormt energibehov til sine svulmende datacentre rundt omkring i verden. Google kæmper for en cloud-baseret model, hvor softwaren flyttes ud på nettet og kører i de store regnecentre i stedet for på den lokale computer. Det stiller enorme krav til Googles datacentre - og sender strømregningen op i skyerne. Lige netop der, hvor Google altså vil hente sin energi fremover.

Det store spørgsmål er, hvordan man kan udnytte den næsten grænseløse vindenergi i de store højder. Nu er det næppe realistisk at bygge 600 meter høje vindmøller (verdens højeste er 210 meter). Det er her, dragerne kommer ind i billedet. Hvis man overhovedet kan bruge ordet drage om de flyvende maskiner, som Makani Power vil sende op for at høste vindenergien i de høje luftlag.

Selskabet kalder det selv for "flyvende vinger". De skal sendes op i grupper på seks, og de er så udstyret med små turbiner, der samtidig fungerer som propeller, når fartøjet skal lette og lande.

De første tests med en 30 kilowatt prototype er netop afsluttet, men Makana forventer, at de færdige modeller kan generere 600 kilowatt. Prisen for elektriciteten skal være konkurrencedygtig med offshore-vindmølleparker.

Der er flere modeller for, hvordan energien kan overføres til jorden. Det ene er, at dragen opfører sig som en form for vindmølle, der genererer elektricitet, som så overføres over et kabel til jorden. Den anden model er, at dragen trækkes rundt af vinden og overfører mekanisk energi til jorden, hvor en generator så forvandler denne energi til elektricitet.

Ideen blev omtalt allerede under energikrisen i 1970'erne, men dengang havde man ikke teknologien til at gøre det til realitet. Nu ser situationen anderledes ud.

Der er flere fordele i forhold til vindmøller - herunder at man slipper for de grimme anlæg på jorden, der skæmmer landskabet. En drage er kun en lille prik på himlen, og det tynde kabel er næsten usynligt.

Så det ser ud til, at vindmøllerne måske vil forsvinde helt fra landskabet og blive afløst af drager i skyerne - i hvert fald hvis det står til Google og en flok surfere på Hawaii.

Makani Power bliver nu en del af Googles hemmelighedsfulde fremtids-laboratorium Google X, hvor man forsker i radikale teknologier som selvkørende robotbiler, rumelevatorer og nye materialer. De meget omtalte computerbriller Google Glass blev også udviklet hos Google X.

Google vil ikke afsløre prisen for Makani Power, men søgegiganten har tidligere investeret mere end 100 mio. kr. i selskabet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere