Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Københavner i fængsel for momssvindel med it-udstyr

Kæmpebøde og fængselsdom til 38-årig mand for at momssvindle for millioner med computerudstyr og mobiltelefoner.

En bøde på 1,9 millioner kroner og en dom på et år og tre måneders fængsler, hvor de seks måneder er ubetinget. Det blev afregningen, da en 38-årig mand fra københavnsområdet blev dømt i en sag om momssvindel med it-udstyr.

Det var en stikprøve fra Skat i EU's listesystem, som registrerer handel mellem EU-lande, der gav bonus og afslørede, at den 38-årige mand fra Søborg i løbet af et par år havde svindlet med moms for 2,7 millioner kroner i handel med computerudstyr og mobiltelefoner.

Svindlen, som skete mellem 2007 og 2009, foregik ved, at manden via to selskaber købte mobiltelefoner og computerudstyr fra Tyskland og Ungarn. Efterfølgende solgte han varerne videre uden at betale moms.

"Det er, hvad jeg vil betegne som en grov sag. Andre har jo ikke en chance for at konkurrere med en, der snyder med moms i det omfang," siger anklagerfuldmægtig Joy Sinius Clausen.

Selv om den 38-årige mand nåede at svindle for 2,7 millioner kroner, blev bøden kun på 1,9 millioner kroner. Men det skyldes, at han allerede har tilbagebetalt en del af de manglende penge, før retssagen blev afsluttet.

Derfor er anklageren Joy Sinius Clausen også tilfreds med dommen, selv om hun dog helst havde set, at hele fængselsstraffen på et år og tre måneder var blevet gjort ubetinget. Som dommen faldt, skal den 38-årige seks måneder i fængsel. De resterende ni måneder af fængselsdommen er gjort betinget med et års prøvetid.

Den 38-årige mand har taget 14 dages betænkningstid til at overveje, om han vil anke dommen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere