Artikel top billede

Berømte navne står bag nyt hemmeligt mobil-produkt

En stjerneliste af superiværksættere og kendisser har investeret i et nyt mystisk startup.

Hvis man skal dømme efter listen med investorer i det nystartede mobil-firma Jelly, må selskabet være på vej med et meget spændende produkt. Jelly blev startet tidligere i år af Twitter-medstifteren Biz Stone, og han har nu lagt en investor-liste ud på firmaets tumblr-blog.

Foruden penge fra investeringsfirmaer som Spark Capital og SV Angel har selskabet også fået en række individuelle investorer med om bord, der både skal hjælpe med penge og gode råd.

På listen er Jack Dorsey, der er chef for betalingsfirmaet Square, Reid Hoffman, som er stifter af LinkedIn, og Evan Williams, som har været med til at starte Blogger og Twitter.

Blandt investorerne er også den kendte U2-forsanger og aktivist Bono, den tidligere vicepræsident og miljøaktivist Al Gore, der også sidder i Apples bestyrelse, filminstruktøren Greg Yaitanes, forfatteren Steven Johnson og den afghanske it-iværksætter og aktivist Roya Mahboob.

Det store spørgsmål er så, hvad det er for et produkt, der har fået de mange kendte navne til at skyde penge i Jelly. Det skulle være sikkert, at der er tale om et produkt til smartphones og tablet-pc'er, og det kunne tyde på, at firmaet har en social mission.

"Mobile enheder har i stigende grad indtaget en central rolle i vores liv, og menneskeheden er mere forbundet end nogensinde - det skaber store muligheder. Med denne friske kapital kan Jelly hyre flere dygtige folk og fortsætte med at bygge det, som vi mener er det naturlige næste skridt i vores forbundne samfund," hedder det i bloggen.

Jelly lover, at man vil afsløre mere om sit hemmelighedsfulde produkt når man er kommet ud over den tidlige prototype-fase.

Bloggen fortæller ikke, hvor mange penge de nye investorer har skudt i selskabet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere