Nogen bider negle. Nogen gør alt for sjældent rent. Nogen blinker aldrig af, før de skifter vognbane. Og nogen kommer altid en halv time for sent til deres aftaler.
Vi har alle nogle dårlige vaner. Selvom vi som regel tænker på teknologi som noget, der gør livet lettere, så kan vores specifikke brug af digitale apparater ofte ende med at skabe problemer for os.
Har du selv en dårlig it-vane? I det følgende gennemgår vi 21 af de værste it-relaterede vaner og giver råd om, hvordan man gør sig fri af dem.
(Som en bonus beskriver vi til sidst, hvordan man bryder dårlige e-mailvaner.)
1. Du efterlader apparater frit fremme
De fleste gadgets bliver ikke stjålet af tyve, der har gjort et stort forudgående planlægningsarbejde. Derimod udtænkes og gennemføres tyveriet af de fleste gadgets på få sekunder og ofte, fordi ejeren har efterladt sit udstyr frit fremme og uden opsyn.
Det hyggelige hjørne ved vinduet på cafeen er en god plads, lige indtil du er nødt til at bevæge dig tilbage til disken efter en ny kop kaffe. Det er nu, en hurtig tyv kan se sit snit til at stikke dit apparat i lommen og fordufte, før du aner, hvad der er sket.
Elektronisk grej forsvinder også tit fra transportbåndet ved sikkerhedstjekket i lufthavnen, mens man står i kø eller er ved at tage bælte og sko på igen.
Heller ikke din aflåste bil er sikker. Selv ved højlys dag holder en foretagsom tyv sig ikke tilbage fra at smadre ruden og stikke af med din bærbartaske fra passagersædet.
Løsningen: Efterlad ikke din bærbare eller andet grej frit fremme og uden opsyn. Det betyder, at du er nødt til at tage apparaterne med dig på toilettet på cafeen eller bede nogen, du stoler på, om at holde øje. Når du er på café, skader det ikke at spørge personalet, om du må lægge noget bag disken et øjeblik. Men husk, at det altid er en dårlig idé at råbe på tværs af lokalet, om nogen kan holde med den der, mens du peger på din pc.
2. Du er uopmærksom på dine omgivelser, mens du har næsen i skærmen
Nu skal du høre, hvordan lømler stjæler din telefon fra dig på gaden. De overrasker dig, mens du står med næsen begravet i din smartphone og derfor ikke ænser, hvad der sker omkring dig. Det næste, du opfatter, er, at du er blevet slået i ansigtet, mens tyvene er på vej væk med din telefon.
Kan du identificere gerningsmændene? Nej, for det sidste, du så, var et billede af en hundehvalp.
Løsningen: Alle bruger deres telefoner overalt, så det føles måske ikke så risikabelt at gå med sin telefon fremme på vej hjem om aftenen. Men elektronisk grej er stadig en af de letteste hælervarer at afhænde. Derfor kan det godt betale sig, at man er opmærksom på sine omgivelser, når man bruger sine gadgets, når man er ude.
Det er en god tommelfingerregel kun at bruge sine mobile enheder i områder, hvor man er helt sikker på, at man ikke bliver overfaldet på gaden. Det med at være opmærksom på sine omgivelser gælder for resten også med hensyn til at tale i telefon, mens man kører bil.
3. Du bruger dine gadgets med beskidte hænder
Hvis man nogensinde har ladet et barn holde eller lege med sin mobiltelefon, ved man, at når telefonen kommer tilbage, er den dækket i et lag af snavs, krummer, chokolade og snot.
Mange voksne er dog ikke selv meget bedre. Skærmen på ens telefon bliver hurtigt grim, hvis man spiser en rullekebab, mens man spiller Bejeweled. Men alene det at sætte telefonen til øret kan efterlade skærmen fedtet fra kontakt med huden.
Det er ikke alene ulækkert, men kan også medføre sundhedsrisici. Man siger, at tastaturer ofte er mere beskidte end toiletsæder, og det samme gælder altså telefonen. Sidste år blev det rapporteret i medierne, at en tyv i Uganda blev smittet med Ebola fra en stjålet telefon.
Løsningen: Hav et middel til rengøring af elektronik stående på dit bord. Rengør dagligt din telefon, tablet og andre gadgets og giv dem desuden en hurtig aftørring, hver gang de er synligt snavsede.
4. Du rengør ikke dine gadgets
Vi dækkede problemet med beskidte berøringsskærme (hvilket bliver mere og mere relevant, i takt med at Windows 8 vinder udbredelse) i punkt 3. Men hvad med alt andet?
Al elektronisk udstyr kan tage skade af støv og skidt. Snavs trænger ind i hver en sprække, men maskiner såsom stationære, bærbare og endda printere har kølere, og de bliver mest påvirket.
Støv alene vil som regel ikke beskadige elektronik, men det kan tilstoppe blæsere og udluftning og forstyrre mekanismerne i optiske drev og andre små bevægelige dele, hvilket kan få komponenter til at gå i stykker eller overophede. Støv i scannere og printere kan desuden nedsætte kvaliteten af udskrifter.
Løsningen: Det er ikke svært at rengøre sine gadgets, og det er vigtigt at gøre jævnligt, så der ikke samler sig for meget skidt. En eller to gange om året skulle være tilstrækkeligt. Hvis du alligevel har det med at glemme det, så få dig den vane at gøre din pc ren, samtidig med at du skifter filter i fyret eller klimaanlægget, eller hver gang du hælder olie på bilen. Alternativt kan du opsætte en påmindelse i din kalender på pc'en.
5. Du har dårlig holdning, når du sidder foran skærmen
De sidste 30 års undervisning i korrekt arbejdsstilling, skræmmehistorier og ergonomisk kontorudstyr har tilsyneladende været til ingen nytte, da museskader er et af de mest almindelige arbejdsmiljøproblemer. Men en god kropsholdning kan altså være med til at forhindre, at hånd og håndled overbelastes.
Løsningen: Det kræver et godt arbejdsmiljø at løse dette problem. Din stol skal være indstillet med en højde, så dine knæ er bøjet i en vinkel på 90 grader. Dine fødder bør placeres fladt på gulvet. Skærmen skal være direkte foran dig med toppen af skærmen i øjenhøjde. Og tastaturet skal placeres, så dine håndled er parallelle med gulvet.
Dette er dog lettere sagt end gjort, og for mange er enhver café en potentiel arbejdsplads. Lider du i forvejen af for eksempel karpaltunnelsyndrom, kan du med fordel købe særlige håndledsbeskyttere, der sørger for, at du ikke sidder med dine håndled i en skadelig stilling.
6. Du undlader at holde pauser
De fleste forældre tøver ikke med at begrænse, hvor lang tid deres børn bruger foran skærmen, men det er langt sværere for dem selv at lægge den bærbare fra sig.
Det er dog vigtigt for sundheden, at man holder pauser, når man arbejder med computere. Dine led, muskler, kredsløb og øjne har alle godt af lidt forandring i ny og næ. Det kan forårsage blodpropper at sidde i den samme stilling i lang tid af gangen. At stirre på skærmen i timevis kan anstrenge øjnene, hvilket kan give synsforstyrrelser, så det kan være farligt at køre hjem.
Løsningen: Der findes programmer, mobil-apps og plugins til browsere, der kan minde dig om at tage en pause fra skærmen.
En anden nem måde at løse dette problem er ved altid at have et meget stort glas vand stående på skrivebordet. (Det er for resten også løsningen på et andet problem: At få utilstrækkelig væske.) Hvis du søger for at drikke meget vand i løbet af dagen, vil du være nødt til en gang i mellem at rejse dig fra computeren for at gå en tur på toilettet.
7. Du sidder med din bærbare på skødet
Selvom det også kaldes en laptop, er det ikke noget, man skal tage bogstaveligt og placere sin bærbare på skødet. At sidde med sin bærbar på skødet kan medføre en lang række problemer, hvoraf mange kommer af den varme, som den bærbare afgiver. Det drejer sig om ting lige fra tør hud og farveændring af huden til nedsat sædkvalitet og måske endda kræft - det sidste er lægerne dig ikke helt sikre på endnu.
Og varmen er ikke det eneste problem. Det kan også give nerveskader at have et tungt objekt placeret på lårene i timevis, hvilket forværres af den typiske arbejdsstilling, når man sidder med sin bærbar på skødet: Ryggen foroverbøjet med udstrakte ben og krumbøjet nakke. Leddegigt er også noget, der kan udvikles på grund af dårlig holdning over lang tid.
Løsningen: Hvis du insisterer på at sidde med din bærbare på skødet, kan du bruge et produkt, der afskærmer for varmen, og desuden sørge for at følge rådet om at huske at tage pauser. Det kan også hjælpe, jævnligt at variere om din bærbare hviler mest på det ene eller det andet ben. Undgå at arbejde på din bærbar, mens du har benene strakt ud med fødderne på sofabordet. Nerverne og musklerne i benene kan bedre klare belastningen, hvis du har knæene bøjet og fødderne på gulvet.
Du bruger den samme adgangskode til alting
8. Du laver ikke backup af dine data
Dette råd har du helt sikkert hørt før. Du gør dig selv en kolossal tjeneste ved at sørge for at lave sikkerhedskopi af dine data. Harddiske kan gå i stykker, malware-infektioner kan slette alting og bærbare kan blive stjålet.
Der er ingen gode undskyldninger for ikke at lave sikkerhedskopi. Der findes et utal af backup-løsninger på nettet, der kan synkronisere dine filer automatisk med cloud-storage, uanset om du bruger pc, tablet eller telefon. Lad dig ikke lulle ind i en falsk tryghed på grund af den forestilling, at du ikke har noget vigtigt på det ene eller andet apparat. Måske ligger der et babybillede, du havde glemt, eller et gamesave på nippet til at have gennemført et spil.
Løsningen: Ved de fleste backup-løsninger skal du slet ikke foretage dig andet end at installere og opsætte et program. Hvis det er for meget arbejde, så bør du måske overveje helt at droppe computeren og gå tilbage til papir og blyant.
9. Du bruger den samme adgangskode til alting
De fleste af os er skyldige, hvad angår denne dårlige vane. Hvordan skal man også kunne huske 100 forskellige adgangskoder? Det kan man ikke og derfor vælger vi den lette løsning og genbruger den samme adgangskode.
Ideen om adgangskoders "styrke" er lidt en illusion. Så snart et website, der ikke gemmer brugernes adgangskoder i krypteret form, bliver hacket, falder hele korthuset sammen, hvis du har brugt den samme adgangskode til alting, ligegyldigt om denne adgangskode består af en lang række både tal, store og små bogstaver og specialtegn.
Løsningen: Du løser problemet med en systematisk tilgang, hvor du bygger unikke og stærke adgangskoder, som du alligevel kan huske, fordi de er baseret på hvert enkelt website. Start med en ordstamme og tilføj en unik endelse for hvert website. Et eksempel kunne være at bruge Flurpb&rgl3r som stamme og tilføje fb8 for Facebook eller tw7 for Twitter. (I dette eksempel står tallet sidst i endelsen for antallet af tegn i websitets navn.)
Resultatet er unikke og stærke adgangskoder, som alligevel er til at huske.
10. I er flere brugere om den samme brugerkonto
Når et barn får lov at bruge en computer, sker der i første omgang som regel det, at forældrene lader barnet bruge forældrenes computer fra forældrenes egen brugerkonto. Det kan meget vel ende med, at mor undrer sig over, hvor hendes adressebog blev af, mens hendes chef undrer sig over, hvorfor hun har sendt ham 20 e-mails fuld af nonsens.
Løsningen: Det er ikke svært at opsætte forskellige brugerkonti i Windows og det er en overordentligt fornuftig forholdsregel, hvis flere personer bruger den samme maskine. Udover spørgsmålet om privatlivets fred kan der også ske uheld, selv når det kun drejer sig om voksne, der deler en pc.
Sikkerheden er endnu vigtigere, når det drejer sig om børn. Det er klogest at give børn en standardkonto fremfor en administratorkonto, så man undgår, at der bliver installeret uønsket software. Det er også nødvendigt, hvis du vil konfigurere forældrekontrol. På den måde bliver det meget sikrere at lade dine børn bruge computeren.
11. Du opdaterer ikke programmer og styresystem
Software opdateres i dag næsten hele tiden. Hvis du har mere end en håndfuld apps på din tablet eller telefon, er du sikkert vant til, at der dagligt downloades opdateringer.
Der er flere grunde til, at der udgives softwareopdateringer. Udviklerne tilføjer nye funktioner, retter fejl og lukker sikkerhedshuller. Det er helt afgørende for stabilitet og sikkerhed, at man installerer opdateringer, så snart de er tilgængelige - det gælder især opdateringer af styresystem og sikkerhedssoftware.
Løsningen: Alle programmer og apps opdateres, så det er forståeligt, hvis man bliver træt af at tage sig af de konstante forespørgsler om at installere og genstarte. Automatisk opdatering løser en del af problemet, men mange softwareopdateringer kræver stadig, at brugeren gør eller tager stilling til noget. Det findes der ikke nogen nem løsning på. Hvis det ikke passer ind i dine øvrige computervaner at installere opdateringer, så snart de dukker op med et meddelelsesikon på proceslinjen, så gør det til en vane, at du ugentligt opdaterer alting.
12. Du printer alting
Du har sikkert set, at der i bunden af mange e-mails står en anmodning om, at du tænker på miljøet og derfor undlader at printe e-mailen. Er det virkelig nødvendigt i 2013? Hvem tænker ikke på miljøet? Og hvem udskriver stadig deres e-mail?
I dag, hvor man kan købe en harddisk på en terabyte eller få ubegrænset lagerplads i skyen for få hundrede kroner, hvorfor skulle det så være nødvendigt at få digitale dokumenter såsom e-mail ud på papirform? Selv dokumenter fra det offentlige, fra forsyningsselskaber og fra banker sendes og arkiveres digitalt, hvilket både er langt nemmere og sikrere, end hvis de skulle placeres i et fysisk arkivskab derhjemme.
Hvad er der i dag overhovedet et legitimt behov for at printe? Det eneste, jeg kan komme på, er pakkelabels og måske tilhørende følgesedler og fakturaer. Herudover kan det være rimeligt en gang i mellem at udskrive et fotografi, som man gerne vil sætte i ramme og hænge på væggen.
Løsningen: Træk stikket på din printer og smid den ind i skabet i en uge. Se om ikke du kan undvære den uden problemer.
13. Du bruger fax
Det er en dårlig vane at printe, men at bruge fax er endnu værre. Her har du mulighed for at bryde papircyklussen, men i stedet forstærker du den ved at fordoble papirforbruget og får samtidig muligvis udgifter til langdistancetelefonopkald.
Det er dog ikke min mening at nedgøre den gamle fax-maskine. Den var i årevis et essentielt stykke udstyr i erhvervslivet, men er nu lige så forældet som modemmet.
Selv om teknologien har udviklet sig - det er nu endda muligt at sende farve-fax - så er kvaliteten stadig ikke noget at prale af.
De fleste dokumenter sendt via fax er stadig svære at læse, står skævt på siden og er ofte ufuldstændige på grund af papirstop eller problemer med telefonlinjen. Mange tyr i dag til faxen, når de skal sende et underskrevet dokument, men i mange tilfælde er en underskrift sendt via fax slet ikke juridisk gældende.
Løsningen: Heldigvis er brugen af fax en nem vane at bryde for de fleste. Alene et blik på bunken af ulæselige fax-dokumenter, som mange virksomheder fortsat modtager, kan være tilstrækkelig motivation. Selvom din fax-maskine måske er integreret i en ellers brugbar alt-i-én-printer, så kan du blot trække telefonstikket ud og spare lidt penge hver måned, hvis du betaler for en ekstra telefonlinje til den. Der findes masser af gratis eller billige tjenester, der gør det muligt at sende fax digitalt, hvis du virkelig har brug for det.
14. Du smider gamle computere ud med skraldet
Hvis du har været computerbruger længe, har du sikkert efterhånden en større samling gammelt perifært udstyr, forældede eller defekte bærbare, forhistoriske mobiltelefoner og bunker af kabler. Hvad gør man med det bjerg af telefonledninger, der er vokset for hvert modem, man nogensinde har købt? Eller hvad med alle de gamle røde, hvide og gule A/V-kabler, der fulgte med gammeldags grafikkort, skærme og videomaskiner?
En stor del af sådan elektronikskrot ender på lossepladser. Ting som telefonledninger er ikke direkte sundhedsfarlige, men det er hvad som helst, der indeholder et batteri eller en printplade. (Moderne elektronik er typisk ikke lige så giftigt som det gamle, men det er jo som regel heller ikke det nyeste udstyr, vi smider ud, vel?)
Løsningen: Den gode nyhed er, at det i dag er ret let at komme af med det meste elektronikskrot på en miljøforsvarlig måde.
Glem ikke at fjerne alle personlige data fra harddiske og USB-nøgler, før du smider dem til genbrug. Brug et værktøj til at slette dataene forsvarligt såsom BCWipe, så du sikrer dig, at sidste års selvangivelse ikke ender hos uvedkommende.
Du poster billeder af mad på Facebook
15. Du læser ikke FAQ'er
Når der opstår et problem med computeren - og det gør der altid - er folks første indskydelse som regel at åbne en support-sag eller ringe til helpdesken. Det kan let betyde, at du bruger en halv time i en telefonkø, mens du venter at tale med en support-medarbejder, der sandsynligvis ikke kan hjælpe dig alligevel.
Løsningen: Gør det til en vane at læse FAQ'en, det vil sige listen af ofte stillede spørgsmål. Virksomheder stiller som regel sådanne lister til rådighed, fordi det er en nem og billig måde at løse mange almindelige problemer. Selvom nogle FAQ'er går mere i dybden end andre, så er de altid et besøg værd, hvis du oplever et problem, som du forestiller dig, andre også må have oplevet. Brug din browsers søgefunktion til at gennemsøge siden, hvis der er tale om en meget lang eller dybdegående liste af ofte stillede spørgsmål.
16. Du deler for meget på sociale medier
Det er da dejligt for dig, at du endelig slap af med den knyst på tåen. Og sikke meget sirup du fik på dine pandekager i går. Og så kan jeg forstå, du senere var ude at købe bidelegetøj til hunden. Banaliteterne dokumenteret i statusopdateringer, billeder og kommentarer på Facebook og andre sociale medier er efterhånden blevet den moderne verdens svøbe.
Løsningen: Hvis du på nogen tænkelig måde tager dig af, hvad omverden mener om dig, så forsøg at gøre dine kommentarer på sociale medier unikke og uventede. At kopiere det seneste opslag a la "følg disse instruktioner eller tag konsekvensen" er nøjagtigt lige så slemt som at sende kædebreve til alle dine venner. Begræns din plapren på sociale medier til et par daglige opslag. Du kan offentliggøre resten af din tankestrøm på din blog.
17. Du sender sms under middagen
Er det virkelig så vigtigt at det ikke kan vente? Vi elsker alle vores smartphones, men at bruge dem, mens vi er i selskab med andre især under middagen, er slet og ret uhøfligt. (Det kan også være uhygiejnisk - se dårlig vane nr. 3.)
Hvad med tricket med telefonen under bordet? Den går heller ikke hos Emma Gad. Og det gælder i enhver social situation, hvad enten det er i skolen, på arbejdet eller blot en selskabelige samtale med en ven.
Løsningen: Hvis du virkelig er nødt til at tage dig af en anden samtale, hvad enten den er stemme- eller tekstbaseret, med en tredjepart, der ikke er til stede, så fortræk til et andet rum eller gå udenfor. Og sørg for, at reglen om ingen telefoner ved bordet gælder for alle i huset inklusiv dig selv.
18. Du bruger din telefon eller tablet uden beskyttelsesetui
På et eller andet tidspunkt dør din mobile enhed. Måske eksploderer batteriet. Måske nedsmelter processoren. Måske steger kosmiske stråler hukommelsen.
Det mest realistiske scenarie er dog, at du bare taber den, og så er det slut. Ligegyldigt hvor sikker på hånden du er, og lige meget hvor forsigtigt du behandler dine gadgets, så taler oddsene for, at de en eller anden dag falder på jorden, fordi nogen går ind i dig eller af en anden uforudsigelig grund.
Løsningen: Den eneste løsning er at beskytte din mobile enhed i et solidt etui. Apples Smart Cover til iPad er nytteløs, når en klodset teenager taber tablet'en på fortovet. Vælg et tykt etui lavet af gummi eller silikone, der beskytter den mobile enheds hjørner.
19. Du tager ikke telefonen
Telefonen ringer. Du ser på nummeret, som du ikke umiddelbart genkender. Du lader den gå på voicemail og venter til sidst på dagen med at høre, om der er lagt en besked.
Vi har i dag utroligt mange måder at kommunikere med hinanden på - men telefonen er stadig som regel den hurtigste og nemmeste. Det er let nok at forstå, hvorfor vi ikke længere tager telefonen, når opkaldet er fra et nummer, der ikke i forvejen er indkodet: Vi gider som regel ikke at tale med alle de sælgere.
Løsningen: Det er dog ikke sikkert, det giver mening at have en generel regel om ikke at tage telefonen. Tænk på, hvor meget hurtigere det er at tage telefonen og svare på et hurtigt spørgsmål end at læse og besvare en lang e-mail. Tænk, hvis det er din dyre advokat, der ringer. Vil du virkelig foretrække, at han bruger 10 minutter på at skrive en e-mail til dig, når han kunne have nøjedes med at bruge 30 sekunder på at give dig en besked over telefonen?
20. Du har ikke din telefon på lydløs
Før hver eneste biograffilm starter, bønfaldes publikum om at sætte deres mobiltelefoner på lydløs eller slukke dem. Men før filmen er slut, lyder en umiskendelig marimba-ringetone som regel alligevel et sted i mørket. Mobiltelefoner, der afbryder på de mest upassende tidspunkter, er noget nær en kulturel epidemi.
Løsningen: Det er svært at ændre på andres adfærd, men i det mindste kan vi sørge for, at vi ikke selv er en del af problemet. Det letteste er, at du som standard har din telefon indstillet til at vibrere. Så kan du nøjes med at sætte en ringetone til, når du ved, at du vil være i en situation, hvor du har brug for at kunne høre telefonen ringe - for eksempel når den ikke er i lommen.
21. Du genstarter aldrig din computer
Vores computere og gadgets er blevet meget mere pålidelige og driftssikre, men de er stadig udsat for en lang række fejl og problemer. Hukommelses-læk er stadig meget udbredt i programmer til Windows og kan ende med at fylde computerens hukommelse helt op, så den nærmest bliver ubrugelig, indtil den genstartes. Desuden har mange programmer stadig brug for, at computeren genstartes efter installation eller opdatering.
Windows 8 starter hurtigere op og behøver ikke at genstartes lige så ofte, men alle styresystemer - mobile såvel som desktop - har godt af at blive genstartet fra tid til anden. Se på det som en god nats søvn for apparatet: Med en genstart får computeren en mulighed for at starte på en frisk uden digital bagage. Jævnlig genstart kan endda forbedre apparatets batterilevetid.
Løsningen: Du kan inkorporere en genstart eller komplet nedlukningen i din egen dagsrytme, så du lukker din computer og mobile enheder ned, når du også selv går i seng. Så er både du og dine apparater friske og klar til en ny dag.
Bonus: Sådan bryder du dårlige e-mailvaner
Du gemmer alt i din indbakke (Ryd op)
Din indbakke skal behandles ligesom dit skrivebord, hvor du kun har det liggende, der er nødvenligt her og nu. Alt andet skal arkiveres, slettes eller overføres til din kalender. Nogle tilgange stiler efter, at indbakken skal tømmes helt, men et mål om, at alle beskeder i indbakken kan være på et enkelt skærmbillede uden at scrolle, vil for mange være mere opnåeligt.
Du besvarer spam (Lad være med det)
Der er forskel mellem spam på den ene side og beskeder fra mailinglister eller nyhedsbreve på den anden. Sidstnævnte kan du afmelde; det kan du ikke med spam. I legitime nyhedsbreve og marketingmateriale er der næsten altid et link til at afmelde abonnementet. For at slippe for spam er der ikke anden udvej end at investere i et spamfilter. Hvis spam bliver så stort et problem, at du ikke kan håndtere det, så overvej den mest gennemgribende løsning: At skifte e-mailadresse.
Du svarer omgående (Tænk dig om først)
Det er fristende at besvare e-mails så hurtigt som muligt, så det er af vejen (og væk fra din indbakke), men det kan give problemer. Overvej eventuelt at indstille din e-mailklient til at udskyde afsendelse af e-mails med 10 eller 15 minutter. Det giver dig en chance for at ombestemme dig, ændre eller tilføje noget (i stedet for at være nødt til at sende to e-mails). Desuden viser det respekt for modtageren, fordi det implicit kommunikerer, at du tager dig tid til at tænke dig om, før du svarer.
Du sender svar til alle (Stop det)
En af grundene til, at vores indbakker er så propfulde, er, at vi sender alt for mange e-mails. En medarbejder vælger måske at sende en e-mail til en håndfuld kolleger, fordi han ikke ved, hvem der bedst kan hjælpe med et givet problem, og efterfølgende sender alle modtagerne svar til alle - det skal man ikke. Brug funktionen "Svar alle" med måde og vær sikker på, at hver eneste modtager har brug for at læse dit svar.
Oversat af Thomas Bøndergaard
