Artikel top billede

Google-medstifteren Larry Page gik på scenen og svarede på spørgsmål fra publikum. Han har en sjælden lammelse af sine stemmebånd, der gør det svært at tale, men han blev alligevel på scenen i en halv time.

Google satser på musik og ny smartphone

Søgegiganten kommer med en rival til Spotify, en ny version af Maps og sin egen klon af Samsungs Galaxy S4.

Google startede sin årlige udviklerkonference I/O i San Francisco onsdag aften dansk tid med en hel serie af produktnyheder. I den tre timer lange maraton-keynote kunne Google både præsentere en ny musikstreaming-tjeneste, en ny smartphone og en helt nydesignet version af sin kort-tjeneste Google Maps. Der er også 41 nye funktioner i det sociale netværk Google+ og mange mindre nyheder i Googles tjenester og programmer.

En af de store nyheder var sluppet ud allerede inden konferencen. Google kommer nu med sin egen Spotify-rival, All Access, hvor man kan streame musik ubegrænset for 10 dollar om måneden (der er en gratis prøveperiode på 30 dage). Google har allerede indgået aftaler med de tre store musikudgivere Universal, Sony og Warner. Den nye tjeneste er tilgængelig i USA fra i dag og kommer til flere lande i den kommende tid.

Google kunne også fortælle, at selskabet kommer med sin egen variant af Samsungs Galaxy S4 smartphone. Den er stort set identisk med Samsungs version, men den kører med det "rene" Android uden Samsungs TouchWiz brugerflade. Desuden kan kunderne regne med at modtage systemopdateringer uden forsinkelse, så snart de ligger klar hos Google.

Nye kort i 3D

Den anden store nyhed er det redesignede Google Maps, som har fået en helt ny brugerflade i sin webversion. Der er fokus på sociale funktioner med anbefalinger fra vennerne og et skræddersyet kort, der tilpasses til den enkelte bruger.

Nu er søgefeltet placeret inde i kortet, og man kan klikke på lokationer for at hente informationer frem i små bokse. Der er også en 3D-visning, som minder om Google Earth. Det skulle fungere uden speciel software eller plug-ins i browseren. Til sommer kommer nye Google Maps apps til iOS og Android.

Ifølge Google dækker Maps nu 200 lande - Nordkorea er netop blevet tilføjet - og Street View findes nu i mere end 50 lande.

En stor del af keynoten blev brugt på det sociale netværk Google+. Her er der 41 nye funktioner, herunder en ny stream, et komplet nyt design med tre spalter og automatiserede hash-tags. Der er nye muligheder for at billedbehandle fotos, mens de bliver uploadet til Google+. Det betyder, at brugerne i mange tilfælde kan slippe for at bruge et ekstra program for at rette i billederne.

Google kommer nu med en integreret kommunikationsløsning, der kombinerer Google Talk, Google+ Messenger og Google+ Hangout. Den nye messaging-tjeneste kører under Android, iOS og Chrome. Den kan sammenlignes med Facebook Messenger og WhatsApp.

Mange af nyhederne retter sig mod de udviklere, som er det egentlige publikum til I/O konferencen. Der er nye grænseflader til en række af Googles tjenester og tre nye location-tjenester, Geofencing, Activity Recognition og Fused Location Provider.

Google vil forbedre sin Knowledge Graph i websøgningen og tilføje flere sprog, hvor søgemaskinen så kan svare direkte på brugerens spørgsmål. Google Now understøtter allerede talte forespørgsler i den mobile app, og det bliver nu udvidet til desktop-versionen. Her kan man så også få svaret læst op.

Larry Page med svækkede stemmebånd

Konferencen fortsætter i de næste to dage i Moscone Center, hvor konkurrenten Apple også holder sit årlige udviklermøde WWDC. Allerede inden åbningen onsdag var Googles aktiekurs steget til en ny rekord på 911 dollar.

Google har tidligere præsenteret nye Nexus-produkter og Android-versioner på I/O, men i år har forventningerne været forholdsvis dæmpede. Den største overraskelse onsdag aften kom, da Google-medstifteren Larry Page trådte op på scenen og svarede på spørgsmål fra publikum.

Han lider af en sjælden lammelse af sine stemmebånd, der gør det svært at tale, men han blev alligevel på scenen i en halv time.

Larry Page forlod scenen med stort bifald fra publikum - og de fremmødte udviklere kunne også glæde sig over, at Google havde valgt at give en gratis Chromebook Pixel til hver eneste deltager.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere