Artikel top billede

10 år efter kontroversiel artikel: Er it stadig ligegyldigt?

Artiklen IT Doesn't Matter fik for 10 år siden it-topchefer som Steve Ballmer helt op i det røde felt. Men havde forfatteren Nicholas Carr ret i sine pointer - og er situationen anderledes i dag?

ComputerViews: For nøjagtig 10 år siden blev en af de mest kontroversielle og debatskabende artikler om brugen af it publiceret i det respekterede amerikanske magasin Harvard Business Review.

Titlen, IT Doesn't Matter, fik it-topchefer som Steve Ballmer til at reagere ganske skarpt, og da forfatteren Nicholas Carr året efter udgav en bog som opfølger på artiklen, Does IT Matter?, fortsatte debatten om dette ganske relevante spørgsmål.

Vores kolleger på amerikanske Networkworld har et et aktuelt interview med Nicholas Carr, hvor han blandt andet reflekterer over, hvorfor IT Doesn't Matter skabte så stærke reaktioner i it-branchen.

"Den største modreaktion kom fra it-virksomheder. Steve Balmmer kaldte det noget pladder, Carly Fiorina (tidligere CEO i HP, red.) forkastede den. Alle leverandørerne var i virkeligheden oppe i det røde felt," husker Nicholas Carr.

"Det skyldes - og det var en af mine hensigter - at artiklen gik direkte det marketing-budskab, leverandører brugte dengang: Du er nødt til at være med på cutting edge, ellers bliver du overhalet. Du er nødt til at bruge mange penge på den nyeste hardware og software. Og jeg sagde nej, det behøver du ikke. Det var det, der irriterede dem."

It er dampmaskinen i en moderne tid

Men stikpillen til it-leverandørerne var måske i virkeligheden den mindst interessante del af IT Doesn't Matter.

Set fra brugersiden, fra CIO'ens skrivebord, var det interessante, at Nicholas Carr argumenterede for - og til en vis grad førte bevis for - at it i sig selv ikke længere kunne give virksomheden en konkurrencefordel. It var i 2003 blevet en standardvare, som alle kunne få adgang til.

I artiklen fra Harvard Business Review, som kan læses i fuld længde via Nicholas Carrs hjemmeside, skrev han blandt andet:

"Mange har udpeget it-chefer til deres ledelseshold, og mange har hyret strategi-konsulentfirmaer for at få nye idéer til, hvordan it-investeringerne kan udnyttes til differentiering og til at skabe fordele."

"Bag denne ændring i tankesættet ligger en simpel antagelse: at efterhånden som it's styrke og allestedsnærværelse er øget, så er det samme sket med den strategiske værdi. Det er en forståelig antagelse, endda en intuitiv én. Men det er forkert."

Nicholas Carrs pointe i artiklen var, at man kun opnår en konkurrencefordel ved at have noget, som andre ikke har - men at de grundlæggende it-funktioner allerede i 2003 var blevet tilgængelige for alle - om det så drejer sig om storage eller regnekraft.

"Det er blevet udgifter, som alle skal betale for for at drive en virksomhed, men som ingen kan skille sig ud med."

"It kan bedst ses som den seneste af en række meget anvendte teknologier, der har omformet industrien over de seneste to århundreder - fra dampmaskinen og jernbanen til telegrafen og telefonen til den elektriske generator og forbrændingsmotoren," skrev Nicholas Carr i 2003.

Vi får ikke nok værdi for pengene

Det var dengang et opråb, der - og man kunne lide det eller ej - blev hørt og debatteret.

Nicholas Carrs grundlæggende budskab var, at virksomhederne trods de konstante it-investeringer slet ikke fik nok værdi for pengene.

I stedet var it-brugerne blevet sendt ud i et investeringskapløb, hvor man konstant måtte bruge flere penge på it for blot at holde sig i live. 

Således pegede Nicholas Carr allerede i 2003 på en tendens, der formentlig kun er blevet forstærket siden.

"Hvert eneste år køber virksomheder mere end 100 millioner pc'er, hvor de fleste af dem erstatter ældre modeller. Alligevel er størstedelen af de medarbejdere, der anvender pc'er, kun afhængige af nogle få, simple applikationer - tekstbehandling, regneark, e-mail og webbrowsing."

"Disse applikationer har været teknologisk modnede i årevis; de kræver kun en meget lille del af den regnekraft, som nutidens mikroprocessorer giver mulighed for."  

Det direkte opråb til CIO'erne i artiklen IT Doesn't Matter lød således:

"Det er på tide, at it-købere lægger vægten et andet sted for at kunne forhandle sig frem til kontrakter, der sikrer den langsigtede brugbarhed af deres pc-incvesteringer og
sætter nogle hårde grænser for opgraderingsomkostninger."

Mens Nicholas Carr uden tvivl havde nogle væsentlig pointer med artiklen fra 2003, er det interessante spørgsmål her 10 år siden, om vi er kommet videre?

Får vi i dag tilstrækkelig forretningsmæssig værdi ud af it-investeringerne?

Sådan ser det ud i 2013

At mange CIO'er i dag har en meget klar bevidsthed om, at it skal levere værdi, kan der næppe herske tvivl om.

"Vi har i vores koncernstrategi indført, at it skal være 'value-driver.' Der er en forventning fra vores direktion og vores forretningsområder om, at it skal spille en forretnings-skabende rolle - og ikke blot en teknisk enabler-rolle," forklarede CIO i Grundfos, Jens Hartmann, eksempelvis for nylig til Computerworld.

Nye it-trends er kommet til siden 2003 - heriblandt er cloud computing måske mest interessant i denne sammenhæng, fordi denne it-leverancemodel netop er et udtryk for, at it-organisationen i stadig mindre grad skal bruge kræfter på det at drive et datacenter.

I stedet skal it-folk fokusere på de egentlig værdiskabende aktiviteter, der kan styrke virkomhedens konkurrenceevne. 

Et andet eksempel er de samarbejdssystemer, der har vundet indpas i en stor del af erhvervslivet.

Her er formålet ikke mindst at forbedre samarbejdet i organisationen og dermed gøre det lettere at initiere og håndtere projekter, der kan styrke forretningen.

Stadig mange kritikere

Men også i dag lyder der med jævne mellemrum kritiske røster om, at vi ikke formår at udnytte de muligheder, teknologierne giver os.

I sidste måned konkluderede analysefirmaet Gartner således, at alt for mange tiltag med social software og collaboration fejler.

Selvom de fleste organisationer i dag tager sociale teknologier i brug, slår en stor del af dem Gartner fejl, fordi man følger en 'provide and pray'-tilgang.

"Med denne provide and pray-tilgang gives der adgang til en social collaboration-teknologi, hvorefter der bedes til, at der kommer noget godt ud af det som skabelsen af et community og interaktion mellem deltagerne, hvilket naturligvis giver forretningsværdi."

Ifølge analysefirmaet er succesraten for denne typer initiativer helt nede på blot 10 procent.

Computerworld interviewede for nylig Dr. Carsten Sørensen, der forsker og underviser i it og innovation ved London School of Economics and Political Science. Han sagde blandt andet:

"Vi opfinder de her fantastiske internet-teknologier som Facebook, der kan løse alle menneskehedens problemer, og hvad gør vi så? Vi sidder og kigger på åndssvage billeder af folk, der falder på halen."

"Vi bliver så afhængige af teknologierne, at de distraherer os konstant, så vi glemmer at tænke," lød det fra Carsten Sørensen.

"Teknik kan ikke hjælpe dig med at tænke, men den kan hjælpe med synergi, og det er enormt vigtigt," var hans budskab.

10 år efter artiklen IT Doesn't Matter er debatten langt fra forstummet, men én ting er helt sikkert; brugen af it og investeringerne i it er kun blevet øget i det forgangne årti.

Læs også:

Nicholas Carr: Internettet smadrer din koncentration

Dansk top-CIO: Sådan får vi det optimale ud af it

Du køber ny smart it - men får slet ikke nok ud af det

It-forsker: Sådan kan it ødelægge dit firma




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere