Artikel top billede

Facebook stopper digital russisk roulette

En ny Facebook-app afgør helt tilfældigt, om din profil skal slettes eller ej.

Den nye app Social Roulette fik en meget begrænset levetid. Allerede efter få timer blev den digitale version af russisk roulette slettet fra Facebook. Når du spiller Social Roulette, har du 1-ud-af-6 chance for at få slettet din Facebook-profil sammen med alle billeder, statusopdateringer og andet indhold, som måtte ligge på din profil.

"Alle tænker på at slette deres konto på et tidspunkt. Det er en helt normal reaktion til det digitale livs pres. Er det tid til at prøve noget nyt? Leder du efter muligheden for at starte på en frisk? Eller ønsker du bare lidt nervepirring? Så er det måske tid til at spille Social Roulette," lyder beskrivelsen på hjemmesiden.

Hvis du spiller Social Roulette og "overlever", bliver din tidslinje på Facebook opdateret med følgende ildevarslende besked: "I just played Social Roulette and survived".

Det tog kun fire timer for Jonas Lund, Jonas Jongeja og Kyle McDonald at bygge den nye app, og den havde omtrent samme levetid.

"Projektet blev skabt på fire timer, og der gik fire timer efter lanceringen, inden Facebook svarede igen ved at blokere API-nøglen og begrænse vores mulighed for at skabe Facebook-applikationer. App'en blev sortlistet af et automatisk system for at "skabe en negativ brugeroplevelse", fortæller McDonald til Techcrunch.

Facebook har også protesteret over logoet, som viser et Facebook-ikon i en seksløber. Social Roulette sælger også T-shirts med sit omstridte logo.

Det sociale netværk vil ikke selv kommentere, hvorfor man har valgt at blokere for Social Roulette, men Facebook henviser til, at man slår ned på alle apps, der krænker tjenestens vilkår.

Det kan være en henvisning til, at Social Roulette omgår den normale funktion til deaktivering af en konto på Facebook, som skal gøre det muligt at genåbne sin konto på et senere tidspunkt uden at miste indhold eller venner.

Social Roulette forventer, at man kan finde en løsning og genetablere sin app inden for kort tid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere