Artikel top billede

Skærmdump fra tv-programmet '60 Minutes'.

Bill Gates: Her var Steve Jobs bedre end mig

It-ikonet Bill Gates fortæller erindringer om Steve Jobs og fremhæver flere sider ved ærkerivalen fra Apple, som han beundrer på mange måder.

Microsofts stifter, tidligere direktør og nuværende bestyrelsesformand Bill Gates har mange positive ord til overs for sin ærkerival siden 1970'erne, afdøde Apple-stifter Steve Jobs.

Det kom frem tv-programmet '60 Minutes', der løb over amerikanske tv-skærme fornylig.

Her bliver Bill Gates blandt andet spurgt om sit forhold til Steve Jobs og de sider ved Steve Jobs, som han selv ønskede, at han var besiddelse af.

Og svaret kommer prompte fra Bill Gates' mund:

"Hans design-sans, hvor alt skal tilpasses til en vis æstetik. Med en meget begrænset ingeniørbaggrund, som Steve Jobs havde, så viser det, at design kan føre en person i en rigtig retning. Der kom efterfølgende så mange fænomenale produkter ud af det," siger Bill Gates i interviewet.

Her nævner han også, at Steve Jobs havde en intuitiv forståelse for markedsføring og branding.

Roser iPad'en

Microsoft-stifteren holder heller ikke tilbage på roserne, når samtalen kommer ind på specifikke produkter som iPad'en, som han ellers for nyligt var ude og drille ganske kraftigt i en anden tv-udsendelse. 

"Hos Microsoft byggede vi en del tablets, længe før Apple kom i gang med det. Men de stykkede delene sammen, så det blev en succes," fortæller Bill Gates til 60 Minutes-værten Charlie Rose.

Samtidig løfter Bill Gates også sløret for, at de to tidligere kamphaner fra de to it-selskaber holdt kontakten ved lige, indtil Steve Jobs' død i efteråret 2011.

I deres sidste samtale taler de to it-innovatører på nogenlunde samme alder om, at de endnu ikke havde nået at forbedre undervisningssektoren med teknologi, om deres familier, hvad de havde lært i livet, og så viste Steve Jobs sin kommende båd frem, selvom han var meget svækket og måske aldrig kom til at se den.

"Han var ikke melankolsk, samtalen var derimod fremadskuende," fortæller Bill Gates i interviewet hos 60 Minutes om sin sidste samtale med Steve Jobs.

Jobs: Sig, at jeg er et røvhul
Det kommer også frem, at Steve Jobs engang var inviteret til middag hos Bill Gates.

I sidste øjeblik beslutter Steve Jobs dog at melde afbud - angiveligt på grund af sygdom, hvilket dog ikke ligefrem kommer frem i samtalen med Bill Gates' sekretær.

"Til min sekretær siger Steve Jobs: 'Hvis han (Bill Gates, red.) vil vide, hvorfor jeg melder afbud, så bare sig, at jeg er et røvhul'," griner Bill Gates om Steve Jobs' forklaring og fortsætter:

"Han var jo syg, men det var klassisk. Han ville ikke give nogen begrundelse, men han ville bare melde afbud."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren