Dell vil med et klart fokus sætte sig massivt på tablet-pc-salget til professionelle i Danmark - i hvert fald hvis man spørger Steen Grønbeck, der netop er blevet ansat i Dell som ansvarlig for slutbrugerløsninger til erhvervsmarkedet i Danmark.
"Vi fokuserer allerede på tablets til erhvervsmarkedet i dag, med det er noget, vi vil gøre endnu mere ud af de næste par år, for vi kan se, at markedet virkelig hungrer efter de her professionelle touch-redskaber," siger Steen Grønbeck.
For erhvervsmarkedet har længe gået og ventet på en professionel tablet, og den er her nu - ikke mindst på grund af et nyt styresystem fra Microsoft.
"Der er mange, der har fået øjnene op for Windows 8 i erhvervsmarkedet. Det er fordi, at Windows 8 virkelig formår at målrette sig den professionelle bruger, hvilket har manglet på tablets," siger han.
Windows-tablets er fremtiden
Derfor kan man simpelthen ikke komme uden om Windows-tablets i de kommende par år, mener han.
"I de situationer, hvor touch er det rigtige for slutbrugeren, kan man ikke komme uden om en Windows-tablet - det er simpelthen fremtiden," siger Steen Grønbeck.
Det er for eksempel situationer, hvor brugeren er meget på farten eller hurtigt skal kunne koble sig på arbejde. Her er en Windows-tablet altså klart kontorredskabet for fremtiden, hvis man skal tro den nyansatte Dell-mand.
Her er strategien
Selvom Dell vælger at kaste sit fokus på særligt Windows-tablets, så ved man også godt, at brugerne nu til dags også kræver langt mere valgfrihed.
"Vi understøtter både den standardiserede model, hvor virksomheder vælger én type løsning og ét type produkt - men på den anden side står vi også som en god partner for de virksomheder, der virkelig vælger at omfavne BYOD med mange forskellige valgmuligheder," fortæller han og fortsætter:
"Det skal vores produktkatalog afspejle, og derfor har vi også en meget klar opkøbsstrategi, der skal få os til at stå med endnu bedre kort på hånden.
Han peger blandt andet på Dells køb af Kace, der sørgede for management-delen samt købet af Wyse i 2012, som yderligere et eksempel på Dells klare strategiske plan om, at kunne tilbyde endnu bedre og bredere løsninger for kunderne i forhold til BYOD og tynde klienter.
Således mener Steen Grønbeck, at Dell i fremtiden lige så meget går efter en bred produktportefølje, der kan understøtte de mange forskellige behov i en virksomhed.
Derfor skal Windows 8 nok klare sig
Men hvis han skal pege på en ting, der vinder endnu mere indpas på kontoret i fremtiden, så er det og bliver tablet-pc'en, også selvom Windows 8 måske fra nogle sider har fået lidt hård modvind.
Windows 8 har jo fra nogle sider fået en noget hård kritik, og brugerne har måske ikke fuldstændig taget det til sig endnu, kan det ikke blive et problem for jer?
"Jeg tror virkelig meget på Windows 8, men det handler selvfølgelig om brugsscenariet. Nogle gange vil det være rigtig med en almindelig computer uden det helt store, og andre gange er touch og 8'eren det rigtige valg," siger han og fortsætter:
"Men touch-scenariet er efter min mening yderst relevant - specielt for den moderne medarbejder, der både har brug for det private og det arbejdsrelaterede på samme enhed."
Der har eller været flere noget negative tilbagemeldinger omkring Windows 8. For eksempel har flere brugere klaget over den maglende startknap, mens nogle analytikere er gået så vidt som at kalde det et nyt Vista, der kæmper for at opnå popularietet.
Senest har Microsoft så bøjet sig for brugerne, og vil eftersigende lave Windows 8 radikalt om.
Steen Grønbeck har tidligere en baggrund i blandt andre DIBS, hvor han opbyggede deres produkt marketing-afdeling, i Fujitsu Client produktmarketing samt salgs og marketingstillinger ved Microsoft og Intel.
Er du i tvivl om valget mellem Mircosoft, Google eller Apple, så læs vores stortest, der blandt andet gennemgår de forskellige styresystemer.
Læs også:
Her er den mest stabile Windows-laptop