Artikel top billede

(Foto: Jakob Boserup)

It-afdelingens redning: Keine Hexerei nur Behändigkeit

Klumme: De dage er endegyldigt ovre, hvor it var en støttefunktion, der ligesom alle gode administrative funktioner bedst hørte til i kælderen under økonomiafdelingen.

Klumme: Harry Potter har et røverkort over Hogwarts Skole for Heksekunstner og Troldmandsskab, der viser alle personer på skolen med en lille bevægelig prik og et navn.

Angiveligt skal dette kort aktiveres med magi, men i virkeligheden er det jo bare en god mobilløsning.

It er gået front-stage, og der er intet som helst magisk ved det.

De dage er endegyldigt ovre, hvor it var en støttefunktion, der ligesom alle gode administrative funktioner bedst hørte til i kælderen under økonomiafdelingen.

Nu til dags er produktionsafdelingen, udviklingsafdelingen og marketingafdelingen storforbrugere af it, selvom det ikke nødvendigvis er gået op for dem selv.

Ægte uforfalsket innovation

For er det it, når man udvikler en app til kundekommunikation?

Eller når man kører kreditkortet igennem og gør brug af en internettjeneste til e-mailmarketing?

Svaret er selvfølgelig ja, men det er til gengæld ikke den slags it, man behøver at involvere it-afdelingen i for at få i luften.

Så hvad skal der dog blive af den?

Der er en direkte sammenhæng mellem tidens trends inden for it: Mobility, big data, social og cloud, og så bevægelsen fra kælderen op gennem ventilationskanalerne, op i direktionslokalerne og ud i lyset, hvor kunderne køber produkterne.

De fire faktorer er nemlig i høj grad brugbare, når it skal bruges som differentierende faktor.

De er 'partners in crime' og fungerer med hjælp fra hinanden, men de har også det til fælles, at de i virkeligheden giver allerbedst mening i frontlinjen:

Sammen kan de forandre din virksomheds produkter, kundedialog og produk­tionsproces - og jeg taler ikke om sådan en lidt slatten omgang procesoptimering - jeg taler om ægte uforfalsket innovation, der får Apple-aktiekursen til at ligne Research in Motion, og som får konkurrenter til at bukke under på stribe.

Her er vejen ud af kælderen

Spørgsmålet er så bare, hvem der skal skabe den slags
teknologiske tryllerier? It-afdelingen? 

For nylig havde jeg fornøjelsen af at høre it-direktøren for Philips fortælle om nogle af elektronikgigantens nye produkter, blandt andet om en ny serie netværksforbundne pærer, der styres fra iPhone.

Indtil videre kun til salg i App Store USA, men bare bring dem til Europa, jeg kender et par potentielle kunder.

Han fortalte om it-afdelingens rolle i udviklingen af dem. Ingen tvivl om, at han og hans team blev involveret og spurgt til råds, men mest i relation til det med netværksforbundne.

Det var mit klare indtryk, at der var visse udfordringer med opgavefordelingen mellem it- og udviklingsafdelingerne.
Udviklingsafdelingen har taget et godt greb om it-tryllestaven, og it-afdelingen skal stramme sig an for at følge med it-opgaven ud af kælderen og frem i frontlinjen.

Kræver andre kompetencer

Spørgsmålet er, om it-afdelingen har kompetencerne til at deltage direkte i forretningsudviklingen?

Det er i den grad andre kompetencer end it-drift, applikationsvedligeholdelse og mobile device management, der er brug for, hvis man vil sidde med ved bordet, når fremtidens produkter og kundedialog skal formes.

Men på den anden side har vi alene inden for det sidste år set mindst to af Danmarks allerstørste virksomheder - den ene inden for farma og den anden i detailhandelen - udvide koncerndirektionen til at inkludere it.

En klar anerkendelse af, at it ikke er en kælderdisciplin, men i høj grad skal være med til at forme fremtiden.

Det er ikke magi, der er brug for. Bare ny viden og hårdt arbejde - kombineret med den viden om it's muligheder, der allerede findes i it-afdelingen.

Keine Hexerei nur Behändigkeit.

Karsten Fogh Ho-Lanng er corporate vice president og chief technology officer hos NNIT.

Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens holdninger og er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere