Artikel top billede

Betal hver måned for kendt fotoprogram

Adobe stopper nu udviklingen af sin Creative Suite pakke. Fremover satser selskabet udelukkende på en abonnements-baseret model.

Efter 10 år dropper Adobe sin store programpakke Creative Suite. Fremover er de nye versioner af programmerne kun tilgængelige som apps i den abonnements-baserede Creative Cloud. Der kommer ikke en efterfølger til den aktuelle Creative Suite 6. Det mest kendte program i pakken er nok Photoshop, som nu altså skal leve videre i skyen.

For 50 dollar om måneden får man adgang til Adobe-produkterne Photoshop CC, InDesign CC, Illustrator CC, Dreamweaver CC og Premiere Pro CC (hvor CC står for Creative Cloud). Man kan også betale 10 dollar om måneden for at få adgang til et enkelt program. Der er særlige priser for studerende og brugere med de seneste versioner af Adobes software.

Den normale månedlige pris på 50 dollar kræver, at man tegner abonnement for et år af gangen. Hvis man vil have mulighed for at sige op med en måneds varsel, stiger prisen til 70 dollar.

De forskellige tablet-apps som Photoshop Touch er også en del af Creative Cloud. Desuden er der online-lagerplads og adgang til træningsvideoer.

En oversigt over de nye funktioner i CC-versionerne findes her.

Adobe fortalte allerede i marts, at man ville stoppe salget af Creative Suite pakken som hyldeversion. Men meldingen var dengang, at Adobe fortsat ville tilbyde CS som download. Nu slutter det også.  

For softwarefirmaet betyder det, at selskabets indtægter bliver mere stabile. Frem for at sælge mange eksemplarer af programmerne lige efter lanceringen kommer der nu en jævn strøm af abonnements-indtægter hver måned.

Samtidig kan Adobe dermed også slå et slag mod den piratkopiering, der har plaget selskabet i mange år.

Desuden sparer Adobe angiveligt et større millionbeløb, som ellers skulle bruges til udviklingen af ny teknologi til Digital Rights Management (DRM).

Adobe har også præsenteret to nye hardware-projekter. Det første, Project Mighty, er en stift til touch-screens, der skal gøre papir overflødigt. Det andet, Project Napoleon, er en form for cyber-lineal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere