Artikel top billede

Dansk it-chef: Sådan bliver vi mere drift-effektive

Det markante fokus på at mindske omkostninger til it-drift er slet ikke ved at klinge af. Tværtimod handler det for CIO Per Kjersgaard Rasmussen om hele tiden at finde nye veje til effektiviseringer.

For en koncern som ATP, der administrerer pension for flere end 4,7 millioner danskere, er effektiviseringer og besparelser på it-driften et fokus, der er kommet for at blive.

Det fortæller Per Kjersgaard Rasmussen, der er nomineret til titlen som Årets CIO 2013.

"Jeg ved ikke, hvornår det stopper, men det stopper ikke de næste år," siger han om det fokus, de fleste CIO'er har på at kunne få mere værdi for færre penge.

Den øvelse har ATP allerede været i gang med i en del år, og målstregen kan endnu ikke skimtes i horisonten.

"Det er klart, at man på et tidpunkt når en eller anden grænse. Det, vi er begyndt på i ATP, er, at vi lægger flere års prognoser, så allerede nu ved jeg, hvor meget det (budgettet, red) skal falde i 2014 og 2015, og det betyder så også, at jeg allerede i dag kan begynde at forbedrede mig på det, så det ikke kommer som et chok."

Netop langtidsplanlægningen er med til at sikre, at besparelserne kan finde sted, uden at det skader driften.

"Min styringsmodel er også blevet nemmere for mig, når jeg kan kigge længere frem."

Samtidig betyder det, at Per Kjersgaard Rasmussen undgår at gå for langt med besparelserne, så det ender med at have en negativ effekt på forretningen.

"Vi kigger ikke kun længere frem på driften, men også i vores samlede aktivitetsniveau, for der har vi et samarbejdsforum med forretningen, hvor vi ser på, hvad der kommer af nye opgaver; hvad der er i pipelinen."

"Vi prøver at sætte sandsynligheder på, hvad det betyder for det samlede aktivitetsniveau, sådan at vi ikke enten sidder med for få folk, så vi ikke kan lave det eller skal have alt for mange eksterne ind, eller vi sidder med folk på bænken."

"Jo længere du kan se frem, jo bedre og mere effektiv styring får du af din produktionslinje."

En ny type it-leverandører

Per Kjersgaard Rasmussen tilføjer, at det ikke kun er internt i de danske it-organisationer, at det markante fokus på effektiviseringer er til stede. Også blandt leverandørerne sker der et ryk i disse år.

"Jeg tror, at de leverandører, der i dag tilbyder ren infrastruktur, stille og roligt vil bevæge sig op og tilbyde noget af det, vi selv laver i dag."

"Vi outsourcede for eksempel vores produktionsplanlægning og vores batch-afvikling for et års tid siden. Det er noget, jeg aldrig ville have gjort for fem år siden."

"Leverandørerne skal også vokse deres omsætning, og det kan de kun, hvis der er en god businesscase for kunden - så de begynder at arbejde med stordriftsfordele og standardisering højere oppe i værdikæden."

Læs også:

CIO i ATP: Sådan optimerer vi både drift og udvikling




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren