Artikel top billede

Nu er kløerne fremme i internet-kattekrig

Så er der lagt op til kattekrig mellem to små YouTube-filmmagere og giganten Warner Brothers.

Det er en kendt sag, at billeder og videoer af nuttede kæledyr og specielt katte er blandt det mest populære indhold på nettet. Nu har skaberne bag to af de mest populære internet-memes - Keyboard Cat og Nyan Cat - sagsøgt den amerikanske underholdnings-gigant Warner Brothers. Det melder Ars Technica.

De mener, at datterselskabet WB Games har brugt deres populære kattefigurer i spillet Scribblenauts Unlimited uden tilladelse og uden at betale licens.

Keyboard Cat er en YouTube-video, der blev uploadet helt tilbage i 2007. Den viser - som navnet antyder - en kat, der spiller musik på et keyboard. Nyan Cat er en ekstremt irriterende video, der var blandt de 10 mest sete videoer på YouTube i 2011.

Det er en "figur med et katteansigt", der flyver hen over skærmen og efterlader "en skinnende regnbue", som det hedder i klagen.

Keyboard Cat er set mere end 30 millioner gange på YouTube, mens Nyan Cat har næsten 100 millioner visninger.

Både Charly Schmidt og Chris Torres, der står bag de to figurer, har registreret dem som et varemærke for at beskytte deres rettigheder.

Nu er de gået sammen om at sagsøge Warner Brothers og spilfirmaet 5th Cell, og de forlanger en erstatning i ukendt størrelse.

Begge siger til Mashable, at de har forsøgt at indgå et forlig med underholdnings-giganten, men de er blevet afvist hver gang.

Schmidt har allerede sagsøgt og vundet over et T-shirt-firma, der brugte Keyboard Cat på sine produkter.

Schmidt og Torres har gjort internet-kattene til deres levebrød. Schmidt tjener blandt andet penge på at stille sin katte-figur til rådighed for reklamefilm. Nyan Cat blev kåret som "Meme of the Year" under Webby Awards i 2012 og har nu også sit eget spil, Nyan Cat Adventure.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere