CSC overtager SAS-selskab med overskud

SAS' it-selskab præsterede sit bedste resultat nogensinde, inden selskabet blev solgt til amerikanske CSC. Omsætningen faldt ganske vist, men det blev mere end opvejet af de nedskæringer, som SAS gennemførte forrige år.

Scandinavian IT Group kunne fejre et driftsoverskud på 101 millioner kroner, inden selskabet for et par uger siden blev købt af amerikanske CSC og skiftede navn til CSC Airline Solutions.

Overskuddet er imponerende, fordi omsætningen samtidig faldt med ni procent til 1,7 milliarder kroner.

Scandinavian IT Group fik fuld gevinst af de rationaliseringer og fyringer, der fandt sted i slutningen af 2002.

Alligevel har administrerende direktør Hans-Henrik Hedegaard blandede følelser over for regnskabet.

- Den positive del er, at vores overskud er vokset, men det er ikke så godt, at omsætningen er faldet i forhold til året før. Det skyldes situationen i luftfartsbranchen, og at vores største kunde, SAS, har problemer og gerne vil spare, siger Hans-Henrik Hedegaard, der som administrerende direktør for Scandinavian IT Group er fulgt med over i CSC.

Afhængig af SAS

Netop det tætte forhold mellem Scandinavian IT Group og den suverænt største kunde, SAS Gruppen, gør det nye CSC-selskab meget afhængig af SAS' succes med at vende flyselskabets økonomiske nedtur.

Scandinavian IT Group A/SÅrsregnskab
Millioner kroner20022003
Omsætning1.8291.672
Resultat af primær drift (EBIT)56,7101,0
Resultat før skat 56,7101,7
Resultat40,269,9
Egenkapital295,8362,3
Antal ansatte1.3131.163
Ifølge årsregnskabet er der et stort pres på priserne, samtidig med at selskabet får væsentlig færre nye opgaver. Det forventes således, at omsætningen vil falde yderligere i 2004.

Desuden har CSC i sin kontrakt med SAS forpligtet sig til at servicere SAS en kvart milliard kroner billigere hvert år. Det kommer oven i købsprisen på 400 millioner kroner. Ifølge regnskabet kommer 85 procent af omsætningen i it-selskabet fra SAS Gruppen.

Hans-Henrik Hedegaard vil ikke udtale sig om CSC's planer med selskabet, og CSC's nordiske chef Pete George - som er den eneste CSC-person, der må udtale sig - er ude at rejse og derfor ikke tilgængelig for en kommentar.

Ifølge Hans-Henrik Hedegaard har CSC Airline Solutions dog allerede realiseret de mest åbenlyse besparelser, der ligger i selskabet.

- Det er klart, at de mest oplagte områder er dem, man tager først. Så mulighederne bliver jo mindre år for år, selvom der altid vil være et effektiviseringspotentiale tilbage, siger han.

1.200 medarbejdere fulgte med Scandinavian IT Group over i CSC, og cirka halvdelen af dem sidder i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere