TDC-ejer i gigant-handel

Cingular Wireless, der har TDC's ejer, SBC, som en af ejerne, har vundet kampen om det amerikanske mobilselskab AT&T Wireless. Prisen for mobilselskabet er 246 milliarder kroner.

TDC's hovedejer, amerikanske SBC, bliver med ét slag en mægtig spiller på det amerikanske mobilmarked.

Cingular Wireless køber USA's tredjestørste mobilselskab, AT&T Wireless. Bag Cingular Wireless står de to regionale, amerikanske telefonselskaber SBC og den tidligere Sonofon-ejer Bellsouth.

Cingular Wireless betaler 246 milliarder kroner for AT&T Wireless og bliver med handlen det største mobilselskab i USA.

Cingular Wireless har først og fremmest konkurreret med verdens største mobilselskab, Vodafone, om handlen. Vodafone har skridt for skridt matchet Cingulars bud, så ifølge den amerikanske finansavis The Wall Street Journal var prisen ikke altafgørende, selv om Cingular i sidste øjeblik lagde lidt ekstra i kassen til AT&T.

I stedet lægger AT&T vægt på, at den nye ejer vil forpligte sig 100 procent til mobilselskabet, uanset hvilke krav myndighederne stiller. På det punkt havde Vodafone meget imod sig, fordi briterne i forvejen ejer 44,3 procent af USA's største mobilselskab, Verizon Wireless. Den ejerandel skulle Vodafone have skilt sig af med, hvis selskabet var gået sejrrigt ud af budkrigen.

Cingular Wireless vil i stedet dele mobilmarkedet, så AT&T Wireless tager sig af erhvervskunderne, men Cingular holder fokus på 155 millioner amerikanske mobilkunder. Men Cingular kan nu også se frem til, at de amerikanske myndigheder vil gå hele mobilmarkedet igennem med en tættekam for at sikre sig, at handlen ikke skader konkurrencen.

Aktionærerne er ikke ubetinget begejstrede for megafusioner i mobilbranchen. Det ses blandt andet af, at Vodafones aktier steg seks procent, efter det kom frem, at selskabet tabte kapløbet om AT&T Wireless.

Handlen kan få konsekvenser for mobilbranchen andre steder i verden. For eksempel er aktierne i det franske medieselskab Vivendi steget i dag. Vivendi ejer Frankrigs næststørste mobilselskab, SFR, og aktionærerne venter, at Vodafone nu vil forsøge at købe det selskab.

Der har også allerede været spekulationer om, at SBC vil sælge TDC for at skaffe nogle af de mange milliarder kroner, som skal bruges til at betale for AT&T Wireless. Cingular køber mobilselskabet kontant.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel