Artikel top billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Blodbad: Nokia har skåret 72 ansatte væk hver dag i et år

Den finske mobilproducent har gjort et alvorligt indhug i medarbejder-antallet det seneste år. Alligevel går det faktisk godt for finnerne, mener dansk analytiker. Se her, hvordan det hænger sammen.

Læs også: Nokias fald fra tinderne: Sådan mistede giganten grebet

Ud af 47.100 medarbejdere har 15.500 sagt farvel til Nokias mobiltelefondivision det seneste år.

Og samlet set har Nokia 27.831 færre medarbejdere i dag end for et år siden.

Det svarer til, at Nokia har sagt farvel til mere end 72 medarbejdere, eller rundt regnet 11 fodholdhold, hver evig eneste dag sidste år.

Det kan man læse i Nokias nye kvartalsregnskab, og det understreger dermed den kraftige reduktion på omkostningssiden, selskabet har undergået for at få rettet skuden op.

Regnskabet viser dog stadig stærkt nedadgående salgstendenser, med for eksempel et fald i nettoomsætningen på mobiltelefoner på 36 procent i forhold til samme kvartal året før.

Udmærket regnskab

Men spørger man Sydbanks analytiker Morten Imsgard, bliver de negative salgstendenser vejet op af de massive tilpasninger.

"Overordnet set er det ganske udmærket regnskab for en meget presset mobilproducent, og der er en del lyspunkter i regnskabet. Selv om salget ikke ser opløftende ud, skal man holde sig for øje, at de formår at skære omkostningerne. På trods af at indtjeningen rasler ned, formår de at holde indtjeningen i mobildivisionen i et lille plus. Det ser ud som om missionen om at forhindre pengene i at fosse ud er lykkes," lyder det fra Sydbanks analytiker Morten Imsgard.

Han tilføjer, at kassebeholdningen er vokset mere end markedet havde regnet med

"Jeg hæfter mig mest ved, hvor presset man er i den billige ende, hvor man præsterer at sælge 56 millioner telefoner, og det er noget under forventningerne. Til gengæld går det udmærket i den dyre ende, hvor de sælger 5,6 millioner Lumia-telefoner i første kvartal, og man forventer, at det vil accelerere," lyder det fra Morten Imsgard, som uddyber, at producenten på det billige marked presses af dalende smartphone-priser, og herunder lanceringen af billige Android-telefoner.

Samlet set solgte mobilproducenten 61,9 millioner mobiltelefoner i årets første tre måneder.

Men på Lumia-fronter ser det altså bedre ud, og der blev altså i årets første tre måneder slynget 1,2 millioner flere Lumia-telefoner over disken end i fjerde kvartal sidste år, hvor salget lød på 4,4 millioner Lumia-telefoner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren