Artikel top billede

Foto: Martin Addison/CC BY-SA 2.0

Dansk software kan "dope" din salgsafdeling

Arpedio sælger "intelligent deal management". Hvad er det?

Danske Arpedio Solutions kan fejre et års fødselsdag og fik i den forbindelse ganske passende en fødselsdagsgave.

Tidligere TDC-topchef og nu angelinvestor Lars Torpe Christoffersen har valgt at indtræde i ejerkredsen og trækker kapital med sig. Beløbet holder parterne hemmeligt, men ifølge medstifter Thomas Bülow skal den nytilførte kapital give Arpedio mulighed for at nå budgettet på 10 millioner kroner i omsætning inden årets udgang.

Det nystartede firma har allerede etableret et salgsled i USA, og firmaet flytter sandsynligvis i samme retning, så snart Danmark er udtjent som sandkasse, siger Thomas Bülow, der nævner succesrige Succesfactors som en af ledestjernerne for sine egne ambitioner.

Succesfactors blev solgt for næsten 19 milliarder i 2011.

Hvad er Arpedio?

Arpedios mobile app og nu også HTML5-platform i skyen er et redskab til salgschefen og især til den enkelte sælger

"Vi kalder det selv for "intelligent deal management". Det er jo lidt provokerende at sige, for de fleste salgsledere vil jo mene, at deres sælgere allerede arbejder intelligent," siger Thomas Bülow, CEO og Co-founder, med et smil.

"Kort sagt handler det om at finde frem til det, som de bedste sælgere i afdelingen gør - og så få resten af afdelingen til at gøre det igen og igen. Der er altid en top fem eller 10 i afdelingen, der altid når deres budgetter og deadlines," siger Thomas Bülow.

"Det handler om at kortlægge den perfekte sælgers dna, så man kan begynde at pode de andre sælgere," siger Thomas Bülow, der har en fortid hos PA Consulting Group og som salgsdirektør hos PFA Pension.

Skulle man blive i den kække sælger-jargon, kunne man sige, at Arpedios service giver salgschefer et nyt værktøj, der overflødiggør noget af deres arbejde.

"Vores app giver den perfekte sparring med sælgerne, som salgschefen ofte aldrig får holdt," siger Thomas Bülow.

Arpedio mod Vest

Arpedio ser sig som en overbygning til CRM-systemer, hvor Arpedio hjælper sælgerne med at lave fremadrettede salgsplaner med afsæt i deres kollegers viden, vaner og procedurer.

Selv om der også er interesse for det produkt i Danmark, så forlader Arpedio sandsynligvis Danmark til fordel for USA.

"Der bliver ikke gjort nok for iværksættere i Danmark, men Danmark er en fin sandkasse til at teste markedet. Det er også nemmere at finde topnotch udviklere her i landet," siger Thomas Bülow.

"Men det er i USA, at markedet er. Når vi sælger til de små eller mellemstore virksomheder i Danmark, er der tale om et salgshold på tre-fire mand. Men når vores sælger i USA sælger til SMB, rammer vi 20-25 sælgere," siger Thomas Bülow.

Arpedios software bruges pt. af 1000 enkeltbrugere over hele verden. I Danmark er bl.a. Applicon, KMD og et større dansk revisionshus blandt kunderne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis