Artikel top billede

Butiks-ejer: "Nå, du kigger bare? Det bliver lige 30 kroner"

Butik opkræver penge fra de kunder, der kun oser i fysiske butikker - og handler på nettet.

Når du træder ind i butikken Celiac Supplies i australske Brisbane, skal du aflevere, hvad der svarer til 30-40 kroner - inden du overhovedet har købt noget.

Gebyret skal blandt andet stoppe begrebet "showrooming", hvor kunder undersøger produkter i fysiske butikker, hvorefter de går hjem til computeren og bestiller nøjagtig den samme vare - blot billigere. På dansk er det oversat til "servicesnyltere".

Hos Celiac Supplies, der sælger helsekost og andet specialkost, er man træt af at give kunderne vejledning og råd - for derefter at lade dem gå til billigere konkurrenter, skriver The Verge. Hvis kunden køber varerne i butikken, refunderes det oprindelige gebyr dog.

Danske fotohandlere har prøvet at opkræve penge

Danske butiksindehavere har også oplevet, at deres butikker bliver brugt som udstillingslokaler for netbutikker.

Der er lavet ganske få forsøg i Danmark med at opkræve service-gebyr, blandt andet hos fotohandlere. Men ifølge Dansk Erhverv er det ikke eksperimenter, der er faldet heldigt ud. Næstformanden for de danske fotohandlere bakker op.

"Jeg mener også, at det er fuldstændig skingrende sindssygt at opkræve gebyrer. Det kan man ikke tillade sig," siger Lars Lindebjerg, indehaver af Click Hillerød og næstformand i Danmarks Fotohandler Forening.

Han vil gerne stille skarpt på, hvad der så skal til, for at fysiske butikker kan gøre sig mere eftertragtede end onlineshops.

"Man må sørge for at have en fornuftig prissætning. Man må godt være fem procent dyrere end på internettet. Det er 250 kroner ud af 5000 kroner. Det vil folk gerne betale. Men hvis forskellen er 20 procent, så er det for meget. Så ja, det handler om en fornuftig prissætning, god service og rådgivning - og så skal man sørge for at have varerne på lager," siger Lars Lindebjerg.

Han er ikke bekymret for sin egen butik eller branche, så længe man er bevidst om konkurrencen fra internettets prispressere.

Det anbefaler vi

Hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv kender man alt til udfordringen fra "showrooming" og servicenassere.

Dansk Erhverv erkender, at der ikke er nogen nemme løsninger, men peger umiddelbart på tre midler til at imødegå udfordringen.

For det første kan de fysiske butikker selv etablere onlinebutikker, så de kan servicere kunder på begge kanaler. Noget Coolshop.dk, Platan Foto og Morfars.dk gør med succes.

Derudover handler det om oplysning. Til forbrugerne og politikerne.

"Danskerne skal vide, at de har en stor magt som forbrugere. Hvis de gør brug af servicen i butikker, men lægger deres penge andre steder, så skal de bare vide, at butikker i deres nærområder næppe kommer til at ligge der i lang tid. Det skal ikke opfattes som klynk. Men sådan hænger tingene nu en gang sammen," siger Lone Rasmussen, markedschef på forbrugerområdet hos Dansk Erhverv.

Hendes organisation forsøger også at påvirke landets politikere på området.

"Det er en problemstilling, som vi har italesat flere gange over for politikerne. Når de snakker forbrugervilkår, har de meget stor fokus på lave priser. Men god forbrugerbeskyttelse er meget andet end lave priser. Det handler om god kvalitet og god rådgivning," siger Lone Rasmussen.

LÆS OGSÅ:

Sådan bruger Morfars.dk fysiske butikker som en fordel




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere