Artikel top billede

Direktør: Sådan har vi fået fjernet Logica fra verdenskortet

Interview: Logica er blevet kørt over af en canadisk damptromle, men hvad har det at gøre med en tandpine, gode rødvine og et begrænset it-kendskab? Vi spørger direktør Martin Petersen

Med rolig jazzmusik i baggrunden, en croissant og espresso starter Martin Petersen, direktør for den danske afdeling af CGI, ud med en lille undskyldning. 

"Jeg er helt lammet i den ene side af min mund, da jeg lige har været til tandlægen og fået trukket en kindtand ud," siger han og fortsætter:

"Hvis jeg taler lidt sjovt og sløvt til tider, så er det altså derfor."

Den manglende tand flyder dog hurtigt i baggrunden, og skiftet fra Logica til CGI tager mere og mere over.

CGI er på vej ind i en opkøbsforstoppelse

700 danskere fik sidste år ny arbejdsgiver, da den internationale koncern CGI lagde 15,8 milliarder kroner på bordet og købte Logica.

Men til at begynde med, så det ikke ud til at CGI's opkøb af Logica med tilhørende 40.000 medarbejdere kunne klares med et enkelt eftersyn.

Der blev skudt med skarpt fra flere kanter som IDC og The Telegraph, mens Anthony Miller, administrerende parter hos analytikeren Techmerketview, havde denne kommentar:

"Folkens, hvis denne handlen går igennem, så vil et ord som 'opkøbsforstoppelse' ikke engang begynde at beskrive de vanskeligheder, der er i vente."

Læs hele analysen her. 

Direktøren ryster på hovedet

Men tilbage på caféen på Nordre Frihavnsgade på Østerbro bliver der rystet på hovedet. 

Opkøbsforstoppelse er et ord, der er meget langt væk fra den danske direktørs bevidsthed.

"Det er jo meget interessant, at analytikerne mente, at det var at dårligt køb, når aktien efterfølgende steg med omkring 15 procent," siger han og tager en tår af sin kaffe, inden han fortsætter videre:

"De glemte, at CGI kan noget helt specielt. Man har ikke bare sat sig tilbage i stolen og regnet med, at det nok skulle gå med Logica. CGI har deres helt egen kultur og måde at gøre tingene på, og den er altså fra dag ét blevet implementeret."

At der skulle være tale om opkøbsforstoppelse er altså ikke noget, man har mærket i den danske afdeling. 

Tværtimod er skiftet fra Logica til CGI gået ualmindeligt hurtigt.

Den canadiske damptromle har kørt Logica over

"Jeg stod i starten og orienterede vores medarbejdere om, at de bare skulle være rolig de næste par måneder, de ville ikke komme til at mærke den store forskel på det nye ejerskifte - efterfølgende har jeg måtte undskylde over den udmelding - for intet kunne være mere forkert," siger han med et smil.

Den canadiske damptromle har nemlig kørt Logica fuldstændig over. Der er ikke længere meget Logica tilbage, men det er nu heller ikke så skidt, lyder det.  

Helt unik virksomhed

"Vi er allerede mere CGI end Logica efter otte måneder," siger han kort og uddyber:

"CGI's kultur med at være globale og lokale er helt unik. Vi kan trække på globale kompetencer, men vi har fuldstændig lokalt selvstyre - det kender jeg simpelthen ikke andre virksomheder i den størrelse, der har. Det er blevet pisket ind i virksomheden fra start, fordi man kan se værdien i det." 

"Alt hvad der hedder global matrixorganisation er væk - alle er organiseret i forhold til entydighed af ansvar."

Det har i bund og grund handlet om at trække i arbejdstøjet, og så få kommunikeret forandringen ud til medarbejderne.

"Jeg betragter mig egentlig selv som håndværker, for det er jo bare et arbejde. Der er ikke noget magi over det," siger han og fortsætter: 

"Det har været meget vigtigt for mig at komme ud i virksomheden og snakke med folk, og få fortalt dem, hvordan tingene nu ser ud. Det har været en radikal ændring i organisationen, men det er en meget positiv ændring." 

Det har blandt andet medført, at alle medarbejde i Danmark er blevet tilbudt at købe aktier i selskabet.

Det er nemlig en del af den canadiske virksomhedskultur, som nu for alvor bliver implementeret. 

Det skal være din udlejningsbil

Kulturen går konkret ud på at efterfølge det budskab som Martin Petersen hørte fra CEO Michael Roach i Paris.  

"Foran 120 ledere fra Logica holdt han et oplæg. Det første han sagde, var: 

"Nobody ever washes a rental-car."

Læs også: 
Ny ejer tilbyder danske it-ansatte ejerskab af firmaet

Logicas topchef stopper - se hvorfor

Derfor vasker ingen en udlejningsbil

"Der er aldrig nogen, der vasker en udlejningsbil - på samme måde er det med CGI. Det skal være 'din' virksomhed, og det synes jeg er et godt billede på kulturen. Alle skal være medejere."

Og det er netop denne kulturændring, som direktøren har brugt flest kræfter på.

"Min opgave har helt konkret været, at få kommunikeret over for alle medarbejdere, hvor det er vi skal hen. CGI's tilgang til tingene er radikal anderledes, end der hvor vi kom fra. Det skal medarbejderne være med på - det er ikke bare en canadisk overgangskultur, men en gennemgribende forandring af hele virksomheden," siger han.

Mens den nye kultur så småt er begyndt at forplante sig i organisationen, er den allerede helt bundfaldet hos direktøren.

"Det er en meget spændende opgave at få lov til at være en del af, og jeg er imponeret over den måde, CGI har grebet tingene an på - der har ingen slinger været, for de tror fuldt og fast på deres måde at gøre tingene på. Men de har også meget at have det i," tilføjer han. 

Derfor fik analytikerne ikke ret 

Det korte svar på hvorfor analytikerne ikke fik ret er således meget lige til. 

"CGI er en utrolig selvstikker virksomhed med en ejer, der er fuldt ud dedikeret til virksomheden. Så det er på mange måder en unik virksomhed, der har et langsigtet perspektiv og et utroligt engagement," forklarer han. 
 
Og det er netop opskriften på, hvorfor det er lykkedes at få Logica inkorporeret i CGI. 

Trods den manglende kindtand, ser direktøren frem mod den kommende tid.

"Hele kulturforandringen kommer til at tage lang tid, men jeg føler allerede, at troen på CGI og dets værdier har vundet indpas. Nu skal vi føre det helt igennem også i forhold til vores kunder, som også gerne skulle kunne mærke en langt mere engageret og langsigtet partner," siger han.

Læs også:
Top-CIO: Denne beslutning ændrede hele min karriere

Dansk top-CIO: Sådan får vi det optimale ud af it




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager

AURA A/S

IT-administrator

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Erfaren Product Owner (PO) til digital gældsinddrivelse
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere