Artikel top billede

Sådan vil start-up forbedre teleselskabers kundeservice

Teleoperatører begynder at åbne øjnene for dansk start up-virksomhed, der gør det billigere at drive mobilnetværket. Læs hvordan her.

I en tid hvor teleoperatørerne konstant presses af faldende indtjening, og hvor kunderne kommer og går lidt for hurtigt, er der konstant fokus på at gøre tingene på en smartere måde.

Det nyder man lige nu godt af hos den lille nordjyske start up-virksomhed, 2operate, hvis løsning især er til gavn for teleselskabernes kundeservice-afdelinger.

For mens netværksfejlfinding normalt foregår i operatørernes back office, gør 2operates softwareløsning også ganske almindelige kundeservice-medarbejdere i stand til at opdage og identificere fejl i netværket.

Med andre ord kan kundeservice-folk uden hjælp fra back office forklare kunderne, hvad der er galt, og sætte en løsning på problemet i gang hurtigt.

At teleoperatørerne er ved at få øjnene op for de fordele, det giver, både i forhold til håndtering af kundeklager og i en mere effektiv intern kommunikation om tekniske fejl, tyder 2operates ordrebog på.

Lettisk ordre

Det er nemlig netop nu lykkedes at få årets anden udenlandske ordre i hus, denne gang hos Letlands største mobiloperatør, LMT, der har cirka en million kunder.

"Vi har været i konkurrence med nogle af branchens allerstørste spillere, så vi har i den grad bevist, at vores koncept holder. Desuden betyder ordren, at vi nu er kommet dertil, hvor vi tjener flere penge, end vi bruger, hvilket er en vigtig milepæl for en opstartsvirksomhed af vores type," lyder det fra Lars Moltsen, direktør i 2operate.

Seneste regnskab for 2011-12 viser en omsætning på 823.000 kroner og et negativt resultat på 768.000 kroner.

Derfor er vi bedre end store spillere

Han tilføjer, at softwareløsningen fungerer på mobilnetværk fra Ericsson, Nokia og Huawei, og er tilpasset både 2G, 3G og 4G-teknologien.

Med andre ord er softwaren, der bygger på såkaldte bayesianske net, allerede nu klar til at køre på omtrent 90 procent af verdens mobilnetværk.

Tidligere på året lykkedes det at underskrive en aftale med Færøernes svar på TDC, Færøya Tele, og i Danmark er Telia at finde på kundelisten hos virksomheden, der blev stiftet i 2009.

Lars Moltsen har en klar ide om, hvorfor 2operate har sin berettigelse på markedet.  

"I gamle dage har teleselskabernes udfordring været at få netværket op at køre, mens der nu er mere fokus på løbende at drive nettet på en omkostningsbevidst måde. Og dem, der leverer netværksudstyret er ikke nødvendigvis dem, der kan udvikle den software, der skal til for at drive det billigst," lyder det fra Lars Moltsen.

Han tilføjer, at hvor de store netværksleverandører kommer med en hardware-vinkel på tingene ved først og fremmest at være udstyrsleverandører, ser en virksomhed som 2operate tingene fra softwaresiden og udnytter samtidig sin viden inden for matematik og kunstig intelligens.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere