Artikel top billede

Microsoft: Så mange data har vi udleveret til politiet

Microsoft har nu for første gang afsløret antallet af henvendelser for at få udleveret data om brugerne. I Danmark har der kun været få henvendelser.

Google udsender hvert halve år sin Transparency Report, der fortæller om myndighedernes forsøg på at få udleveret data eller blokere indhold på nettet. Nu er Microsoft fulgt i kølvandet på Google med sin første Law Enforcement Requests Report. Den fortæller at Microsoft har modtaget 75.378 henvendelser fra myndigheder i 2012.

Det handler typisk om at få udleveret data om brugere af selskabets tjenester og produkter. Men kun i 2,2 pct. af sagerne har Microsoft udleveret indhold - det kan f.eks. være tekst fra e-mails eller billeder, der er gemt på firmaets servere.

I 84,2 pct. af sagerne har man typisk kun udleveret brugerens navn eller mail-adresse - men ikke indhold af kommunikationen.

De fleste henvendelser kom fra myndigheder i USA (11.073), Storbritannien (9.226) og Frankrig (8.603). Det anslås at omkring 135.000 brugerkonti har været berørt af de forskellige henvendelser.

I Danmark har Microsoft modtaget 128 henvendelser fra myndigheder i 2012. Det handlede om 191 brugerkonti, fortæller softwarefirmaet i rapporten.

I 17 af disse sager har Microsoft ikke været i stand til at udlevere data, fordi man ikke har fundet de pågældende oplysninger i systemerne. I de resterende 111 sager har Microsoft udleveret data om brugerne eller deres transaktioner, men det understreges, at der ikke er tale om indholdsdata.

Rapporten fortæller også, at der er modtaget næsten tre gange flere henvendelser i Sverige end i Danmark, og der er udleveret data i 293 svenske sager.

Microsoft fortæller ikke, hvilke konkrete tjenester de enkelte henvendelser drejer sig om, men det kan blandt andet være Hotmail, Outlook.com, Xbox Live, Bing og Skype.

Softwarefirmaet anslår selv, at det er mindre 0,02 pct. af de aktive brugere, der har været berørt af en henvendelse om dataudlevering i det sidste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere