Artikel top billede

Først i februar lignede Michael Dells tilbagekøb af Dell sammen med Kapitalfonden Silver Lake Partners en formsag. Nu er der kommet sand i maskineriet. (Foto: Torben Klint)

Dell til salg: HP og Lenovo har været forbi og kigge på varerne

Aktionærer mener, at Michael Dells tilbud er for nærigt. Nu er flere tilbud på pc-giganten måske undervejs.

Det lignede en formssag. Men nu trækker Michael Dells forsøg på at afnotere Dell fra børsen i langdrag.

HP og Lenovo har skrevet under på en fortrolighedserklæring og været inde at lave en due diligence hos rivalen Dell. Det samme har kapitalfonden Blackstone og angiveligt også den kendte amerikanske aktivistinvestor Carl Icahn, fortæller nyhedsbureauet Bloomberg.

Det sker alt sammen i kølvandet på, at flere store aktionærer i Dell, mener, at den pris, som selskabets stifter, Michael Dell, og kapitalfonden Silver Lake Partners har budt for at afnotere pc-giganten fra den amerikanske børs er alt for lav.

Især Carl Icahn har været højlydt i sin kritik af den pris, som Silver Lake og Michael Dell har budt pr. aktie. Flere analytikere har ifølge Bloomberg været ude med analyser, der viser, at prisen i stedet for de 13,65 dollar, som Silver Lake og Dell byder pr. aktie, snarere burde være på 15 dollar pr. aktie.

Indtil videre er der dog ikke kommet flere bud på banen. Ifølge Bloomberg er det nok heller ikke sandsynligt, at Lenovo eller HP rent faktisk vil komme med et bud. Derimod fortæller en anonym kilde til Bloomberg, at kapitalfonden Blackstone arbejder på et seriøst bud på Dell.

Hvis kapitalfonden Blackstone kommer på banen med et bud på Dell, kommer spillet til at ændre sig, fortæller analytikeren Angelo Zino fra Standard and Poors til Bloomberg. Han forudser, at Michael Dell så kan blive tvunget til at byde helt op til 15 dollar pr. aktie, hvis han vil købe Dell af børsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere