Artikel top billede

49-årige Lars Guldberg Bang har i næsten 15 år arbejdet for IBM i Danmark, hvor han i dag er leder af IBM Software Group. Privat bor han i Charlottenlund og er gift med Ellen. De har de to voksne sønner Nikolaj og Frederik.

Man skal ikke lade sig imponere af et flot CV

Evnen til at blive begejstret og viljen til at lykkes er det afgørende for IBM danske chef for softwareforretningen, Lars Guldberg Bang, der også har en fortid som skuespiller.

Hvad holder du mest af ved it-branchen?

Jeg har arbejdet i mange forskellige brancher, men ingen er så dynamisk og udfordrer mig på samme høje intellektuelle niveau som it-branchen. Det er vanvittigt spændende at være med til at løse komplekse problemstillinger i virksomheder og samfundet ved hjælp af innovative softwareløsninger.

Og hvad bryder du dig mindst om?

Jeg bryder mig ikke om, når mennesker ikke er dedikerede eller ikke ser muligheder. I it-branchen har vi i høj grad brug for mennesker, der tror på, at tingene kan lykkes, og som ved at tage ejerskab kan flytte kunderne fra A til B og videre til C. Det ligger mig meget på sinde, at livet giver mening. Det skylder man sig selv og sine omgivelser. Så hvis denne branche ikke kan begejstre og motivere, skal man søge over i en anden, der kan.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?

Jeg er stolt af, at jeg gennem en årrække har leveret vækst til IBM inden for softwareområdet. Jeg har bygget en dynamisk organisation op, skiftet ud på posterne og hjulpet medarbejdere videre til højere stillinger. I dag har jeg et velfungerende ledelsesteam og en stor dedikeret medarbejderstab, der har viljen til at lykkes og træffe de rette beslutninger. Derudover er jeg stolt af den måde, vi har udviklet IBM Smarter Business, som er Danmarks største it-event i Danmark. Den feedback, vi får fra kunder og business partnere gør mig meget stolt - ikke mindst på vegne af de medarbejdere, der driver det.

Og hvad vil du helst glemme?

Der er ikke noget, jeg ønsker at glemme. Vi begår alle fejl hen ad vejen, og man skal tage ved lære i stedet for at glemme. Jeg kan ærgre mig meget over nogle ansættelser, hvor jeg ikke har lyttet til min mavefornemmelse, men i stedet har ladet mig imponere af et flot CV eller en fremtoning. Det er meget tids- og ressourcekrævende, når en person af den ene eller anden grund forlader organisationen inden for kort tid. De episoder har jeg lært meget af, og dem glemmer jeg ikke.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?

Jeg kan blive meget imponeret over folk, der er gode til at begejstre eller formidle noget meget komplekst. IBM's nuværende direktør Ginni Rometty kan i den grad imponere mig. Hun tør være præcis og skarp og leverer substans. Det er fabelagtigt. Uden for it-branchen har teaterensemblet, jeg som skuespiller var med til at stifte for mange år siden, betydet mest for mig. Vi knoklede for at få vores historier ud og var 100 pct. dedikerede. Evnen til at blive begejstret og viljen til at lykkes bor dybt i mig, og it formår at vække de samme følelser i mig som kunst og kultur.

[b]Hvad ville du lave i dag, hvis du helt frit kunne vælge dit drømmejob?

[/b]Jeg har et drømmejob, uden tvivl. Det at stå i spidsen for en organisation og et område, som gør en forskel for de kunder, jeg har med at gøre, er både sjovt og udfordrende. Så jeg vil sige mere af det samme, evt. med ansvar for flere områder eller en større region.

Hvad er lige nu den største trussel mod it-branchen?

Hvis virksomheder og samfundet ikke tør tænke innovativt og ikke tør gå forrest, vil it-branchen hurtigt blive rendt over ende af billigere arbejdskraft fra Indien og Kina. Det er vigtigt, at kunderne ikke kun fokuserer på at gøre det samme billigere, for det ender i middelmådighed, og udvikling udebliver. Vi skal fostre nogle specialister, som kan drive innovation og udvikle vores land. Det handler ikke bare om at få et lederflag, men om at turde blive dygtig til noget. Rigtig dygtig.

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?

Jeg ville starte med at nedlægge ministeriet. I dag er it integreret i alt, og det giver derfor ikke længere mening, at it behandles isoleret og lever sit eget liv. Det interessante er, hvordan vi kan sammenkoble alting på tværs af ministerierne og fx skabe et sundere og renere samfund, optimere infrastrukturen, højne borgernes sikkerhed og øge fødevarekvaliteten. Vi skal tage chancer i forhold til at skabe innovation og måske gå det administrative apparat efter i sømmene, så det i højere grad motiverer til og fordrer innovation.

Hvordan takler du arbejdspres?

Jeg stortrives i mit arbejde, og det hjælper mig i høj grad til at takle perioder med ekstra travlhed. Jeg sørger for at slappe af derhjemme og være sammen med min familie, som jeg sætter stor pris på.

Hvordan kobler du af?

Jeg spiller golf, dyrker spinning og cykler i skoven, når vejret tillader det. Jeg holder meget af at gå i teater med min kone og at høre hende fortolke historier på scenen. Derudover hygger jeg mig rigtig meget med at lave mad. Specielle retter, der kræver lidt ekstra. Det at knække koden og skabe en velsmagende ret er en stor tilfredsstillelse for mig.

Hvad laver du om ti år?

Jeg forestiller mig, at jeg senere i livet skal coache andre virksomhedsejere mere, end jeg gør i dag. Jeg sidder i forskellige bestyrelser i dag, og det er berigende at omsætte viden til brugbare råd for virksomheder i alle typer brancher.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere