Læs også:
[b]Se alle de nye Windows-tablets klar til kamp mod iPad[/b]
Microsofts tablet-pc skal smadre iPad i erhvervslivet
Disse Windows 8-tablets bør du holde et vågent øje med
I et marked domineret af Android og Apple må Microsoft ved udgangen af 2013 tage sig til takke med sølle 4,7 procent af tablet-markedet, viser ny analyse fra IDC.
"Microsofts beslutning om at udgive to forskellige tablet-operativsystemer, Windows 8 og Windows RT, har givet ringe resultater på markedet hidtil," skriver Jitesh Ubrani, der er analytiker ved IDC.
Her henviser han til Microsoft RT, der som Apples iOS fokuserer på afvikling af apps. Mens Microsoft også sælger tablets, der afvikler Windows 8, og dermed giver flere muligheder for forbrugeren.
Og selv om virksomheden satser massivt på deres Surface-tablets, vil det kun bringe udbredelsen til 10,1 inden 2017.
Analysen viser samtidig, at de nærmeste konkurrenter, Google og Apple, vil formå af holde næsten samme procentvise andel af markedet.
Sådan er fordelingen af markedet
Ifølge IDC vil tablet-markedet ved udgangen af 2013 indeholde 190,9 millioner tablets.
Her er den største spiller Google, der trækker førstepladsen hjem med 48,8 procent.
Men Google skal ikke kigge langt efter nærmeste konkurrent Apple, der med sine iOS tablets sidder på 46 procent af markedet.
Her må Microsoft kigge misundeligt til fra sidelinjen, hvor virksomheden ved udgangen af 2013 vil sidder på 4,7 procent af forbrugerne.
Billede taget fra idc.com
Findes fremtids-kikkerten frem, kan Microsoft dog skimte større markedsandele i horisonten.
Ifølge IDC's analyse, kan virksomheden se frem til sammenlagt 10,1 procent af markedet, når begge styresystemer, Windows RT og Windows 8 medregnes.
IDC mener samtidig, at Microsoft burde lægge strategien om, for at opnå større vækst og derved snuppe markedsandele fra konkurrenterne.
"På lang sigt mener vi, at Microsoft vil være bedre tjent med at fokusere opmærksomheden på at forbedre Windows 8. Et sådant fokus vil kunne give virksomheden større vækst målt på markedsandele," skriver Jitesh Ubrani.
IDC: Android vækst vil fortsætte
Analysen kigger frem mod 2017, og forudser, at tablet-markedet vil indeholde omkring 350 millioner tablets i fremtiden.
Billede taget fra idc.com
Her vil Google og Apple ligge forholdsvis stabilt, dog med et lille tab i markedsandel.
Læs også:
Se alle de nye Windows-tablets klar til kamp mod iPad