Artikel top billede

USA samler nørdhær: Ruster sig til internetkrig

Manden bag Stuxnet-angrebet skal stå i spidsen for en ny amerikansk hacker-hær.

Det var som bekendt det såkaldte Seal Team Six, der gjorde det af med Osama Bin Laden.

Men i fremtiden kan det være et hold af elitehackere, der skal foretage vigtige specialmissioner for USA.

I en høring for den amerikanske kongres blev det i går, tirsdag, afsløret, at det amerikanske militær er i gang med at oprette 13 særlige hold af programmører og computereksperter, som får til opgave at gengælde eventuelle cyberangreb mod USA.  

"Det er offensive hold"

Ifølge den amerikanske avis New York Times er det første gang, at Obama-regeringen indrømmer, at USA udvikler denne typen våben og er klar til at bruge dem som led i offensiv krigsførelse.

"Jeg vil gerne understrege, at dette hold, som skal forsvare vores nation, ikke er et defensivt hold. Det er et offensivt hold, som Forsvarsministeriet vil bruge til at forsvare nationen, hvis vi bliver angrebet i cyberspace," sagde general Keith Alexander i et åbent vidneudsagn i den amerikanske kongres.

Af vidneudsagnet fremgår det, at det amerikanske militær er i færd med at oprette i alt 40 forskellige cyber-hold, hvoraf de 13 er fokuseret på offensive missioner, mens de resterende 27 vil få ansvaret for overvågning samt uddannelse.

Det er desuden værd at bemærke, at Keith Alexander under vidneudsagnet oplyste, at det bedste cyber-forsvar består i at overvåge den indkommende internettrafik fra udlandet via private internetudbydere.

Manden bag Stuxnet

Keith Alexander er bagmanden bag det amerikanske militærs cyberstrategi, men hidtil har han kun udtalt sig om de defensive dele af strategien, der handler om at forsvare USA mod computer-spionage og infrastruktur-angreb fra eksempelvis Kina og Rusland.

Ifølge New York Times spillede Keith Alexander dog en hovedrolle i det meget omtalte Stuxnet-angreb mod de iranske atomanlæg, som det amerikanske militær formodes at stå bag.

Tidligere på året advarede den amerikanske sikkerhedsminister Janet Napolitano mod, at et cyberangreb mod USA kan have lige så ødelæggende effekt som orkanen Sandy, der sidste år ramte USA's nordøstkyst. En advarsel som James R. Clapper, chef for de amerikanske efterretningstjenester, gentog for den amerikanske kongres i går.

"Verden udvikler i nogle tilfælde nye teknologier hurtigere end vores evne til at imødegå dem og forstå teknologiernes sikkerhedsmæssige implikationer," sagde han og tilføjede, at han ser et sådant cyberangreb som den største trussel mod USA's sikkerhed i øjeblikket.

Læs også:

Sådan kan dansk kritisk infrastruktur hackes

Anklage: Mystisk kinesisk hacker-hær fører cyber-krig mod USA




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer