Microsoft har indkasseret endnu en bøde, og er nu sammenlagt blevet faktureret 1,92 milliarder euro for forskellige former for konflikter med EU-konkurrencereglerne.
Hverken bøden fra marts i år på 561 millioner euro eller bøden på 860 millioner euro fra 2012 vedrører dog overtrædelser af de egentlige konkurrenceregler, men alene forskellige former for processuelle elementer.
Derved udspringer de begge af den oprindelige sag fra 2004, som "alene" blev takseret til 497 millioner euro, svarende til en fjerdedel af den samlet bøde.
Langt mindre kriminel end bøder indikerer
Uden i øvrigt at bagatellisere overtrædelserne er virksomheden altså langt mindre kriminel end både antallet af sager og størrelsen af bøderne kunne indikere.
Endvidere er det heller ikke oplagt, at der oprindeligt overhovedet var en overtrædelse, og sagen fra 2012 er endog med til at rippe heri.
For at forstå sammenhængen, og de forskellige kvalifikationer, er det nødvendigt at gå tilbage til afgørelsen fra 2004 og den indre sammenhæng mellem sagerne.
2004 sagen vedrørte leveringsnægtelse og ulovlig kobling af produkter
Rekordbøde i 2004
I 2004 blev Microsoft pålagt en rekordbøde på 497 millioner euro. Det kan du læse mere om her.
I strid med konkurrenceretten havde virksomheden tilbageholdt tekniske oplysninger, ligesom det havde koblet Media Player og Windows på en måde, der begrænsede konkurrenternes muligheder.
Begge dele som led i en plan om at monopolisere it-infrastrukturen.
I 2007 blev afgørelsen og bøden stadfæstet af EU's specielle Konkurrencedomstol, Retten.
Dommen blev ikke appelleret, og var derfor endelig.
Herefter henstod to spørgsmål. Det ene handlede om taksten for ikke straks, som påbudt i 2004, at have givet konkurrenterne adgang.
Derfor fik Microsoft status som serieforbryder
Det andet handlede om, hvorvidt internetsøgemaskinen Explorer blev koblet på samme ulovlige måde.
Spørgsmålet om Explorer blev afgjort i 2009 med et tilsagn om, at Explorer ikke ville være præinstalleret i kommende udgaver af Windows, hvorefter EU-Kommissionen undlod at forfølge sagen yderligere.
Hvad angik nøleriet blev det i 2012 endeligt takseret til en bøde på 860 millioner euro, en mindre reduktion i forhold til EU-Kommissionens oprindelige krav på 899 millioner.
Status som serieforbryder
Ingen af delene skulle dog lukke, hvad der efterhånden har udviklet sig til en saga og givet Microsoft status som serieforbryder.
Ved en opdatering af Windows i februar 2011 gik det "galt" og tilsagnet overtrådt - ifølge Microsoft på grund af interne misforståelser.
Et synspunkt EU-Kommissionen dog afviste, og nu har takseret til en bøde på 561 millioner euro.
Microsoft skal nu beslutte, om denne afgørelse skal anfægtes ved domstolene, hvilket ville være rimeligt, blandt andet da det er første gang, at en tilsagnsovertrædelse har udløst bøde.
Ultimativt vil det dog nok snarere være afgørende, om virksomheden føler, at misforståelsen var reel.
Specifik sætning skaber tvivl
Langt mere interessant, set fra offentlighedens side og vidtrækkende, er dog 2012-dommen, ikke mindst valget af argumenter og begrundelser heri. Retten strukturerer nemlig disse på en sådan måde, muligvis ubevidst, at der kan opstå
tvivl om den oprindelige dom fra 2007 og grundlaget for alle de efterfølgende sager og anklager.
Netop dette forhold har betydning for andre end Microsoft.
Dommen fra 2007 definerer nemlig vores forståelse af den såkaldte "konkurrenceretlige licenspligt" både i EU og i Danmark.
Det afgør dermed også, hvornår danske virksomheder har pligt og ret til at indrømme licenser.
Bygger på markant nyfortolkning af licenspligten
Hvad der ligner klar støtte til konkurrencemyndighederne kan på sigt blive en Pyrrhus sejr
Når valget af begrundelse i en senere dom kan rippe op i en ellers lukket diskussion, skyldes det, at hele sagen, herunder den oprindelige 2004 afgørelse, hviler på en markant nyfortolkning af licenspligten.
Indtil Microsoft-sagen var det antaget, at en sådan først indtrådte såfremt konkurrenterne ville udvikle nye produkter og ikke bare kopiere eksisterende.
Både danske og EU-sager var afgjort i overensstemmelse hermed.
Da konkurrenterne ikke søgte at udvikle nye produkter, var Microsoft i sagens natur utilfreds - både med den oprindelige sag og det opfølgende bødepålæg.
Stadfæstet i al væsentlighed
I første omgang fik virksomheden dog ikke noget ud af dette.
Både hovedsagen og den opfølgende bøde blev i al væsentlighed stadfæstet i henholdsvis 2007 og 2012.
På længere sigt kan tingene dog se anderledes ud.
Microsoft kunne i 2007 have valgt at appellere Rettens dom til EU-Domstolen, EU højeste retsinstans.
Det ville have været oplagt, eftersom det var denne domstol, som havde formuleret kravet om nye produkter.
Retten tillod sig dog at fortolke EU Domstolens praksis, og mente ikke, at det var et ultimativt krav.
En på mange måder rimelig fortolkning. På den anden side yder EU-Domstolen' domme ikke ubetinget støtte hertil, og spørgsmålet har derfor spøgt i baggrunden.
Retten var i 2004 delt, og valget af begrundelse for 2012 ripper op heri.
Da Rettens dom fra 2007 ikke blev appelleret, kender vi ikke EU Domstolens holdning.
Derfor var 2012-dommen ventet med spænding
Derimod ved vi, at der internt hos Retten pågik en intens debat forud for dommen i 2007.
Ikke nødvendigvis om resultatet, men snarere begrundelsen.
Retten tillader ikke sine dommere at afgive mindretalsudtalelser, såkaldte dissenser, og omfanget er derfor ukendt.
Navnlig ved vi ikke, om diskussionerne har omfattet "nyt produkt-kravet".
Ventet med spænding
2012-dommen var derfor ventet med spænding, også selvom den slet ikke vedrører spørgsmålet om licenspligten, men alene straffen for Microsofts nøl.
Selvom Retten stadfæster påbuddet og bøden med en mindre rabat, er der også sætninger, som ripper op i 2007-dommen.
For eksempel vælger Retten, som opvarmning, at citere EU Domstolens betingelser for at statuere licenspligt frem for sine egne betingelser fra 2007 samt at fastslå, at disse er identiske.
Debatten er genåbnet
Det sidste er som allerede påpeget en tilsnigelse, og spørgsmålet er derfor, om dommerne anno 2012 har ønsket at signalere et opgør med deres kollegaer fra 2007, eller om det er en overfortolkning.
Klart er det dog, at debatten nu er genåbnet, og at vi først kan forvente den definitivt afsluttet, når og hvis spørgsmålet bliver indbragt for EU-Domstolen.
Verden venter derfor i spænding på endnu en sæson i Microsoft-sagaen.
I første omgang på om virksomheden vælger at æde endnu en bøde, og derved endnu engang bidrager generøst til EU budgettet.
Bidrag som med den seneste bøde kunne drive EU-Kommissionens konkurrenceaktiviteter de næste 21 år baseret på det aktuelle budget.
Christian Bergqvist er ph.d. og lektor på Juridisk Falkultet, Københavns Universitet. Han har tidligere arbejdet som advokat.
Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens holdninger.
