Artikel top billede

Expert på rov: Stjæler nøglepersoner fra Elgiganten

Retail-koncernen ruster sig til offensiv ved at støvsuge chefgangene hos Elgiganten. Danske kæmpebutikker klar i 2014, siger koncernchef.

Den trans-nordiske retail-kæde Elkjøp, som herhjemme driver Elgiganten, er i øjeblikket udsat for et større exodus af chefer og top-indkøbere. I alt har op mod 15 centrale medarbejdere rykket teltpælene op for at søge lykken hos konkurrenterne i Expert-koncernen, lyder det fra flere kilder.

Hos Expert bekræfter koncernchef Lars Christensen, at man i løbet af foråret tager imod et større antal nye kolleger.

"Det er ikke helt galt med tre håndfulde folk, som er kommet eller kommer til Expert. Men der er kun enkelte af dem, der er startet hos os endnu," siger Lars Christensen.

Det mest markante jobskifte skete allerede i forsommeren sidste år, da koncernchef Ronnie Blomseth sagde farvel og tak efter 25 år hos Elkjøp. Han gik i første omgang til et job hos Dolphin Management, som ejer en del af Expert. Kort før jul tiltrådte han så jobbet som nordisk driftsdirektør i Expert. Og det lader til, at Blomseth har inspireret en hel del af sine gamle kolleger.

"Vi får yderligere en række mennesker ind (fra Elkjøp, red.) primært i vores indkøbsafdeling. Det er her, vi forstærker os ganske kraftigt i forhold til den strategi, vi har lagt for hele Norden. Mange fra Elkjøp eller Elgiganten har en god fornemmelse af, at Expert fremadrettet bliver en af de store kæder, og derfor har de søgt over til os. Men vi har også bestræbt os på at få de bedste i branchen. Det er dem, vi nu har fået over til os," siger Lars Christensen.

Et andet markant jobskifte skete i november, da Elgiganten sagde farvel til sin danske direktør, Jesper Boysen. Han starter senere i dette forår som såkaldt "etableringsdirektør" hos Expert, hvor han, som Lars Christensen udtrykker det, "i første omgang" skal stå for at banke en stribe nye store Expert-butikker op i "større danske byer". Det vil ifølge Lars Christensen ske i løbet af 2014.

Ifølge Channelworlds oplysninger har den norske storaktionær i Expert, Øivind Tiedemandsen, selv været særdeles aktiv med at lokke Elgiganten og Elkjøps kernemedarbejdere.

Koncernchef Lars Christensen ønsker dog ikke at kommentere, om der er tale om en bevidst aktion for at underminere konkurrenten.

"Jeg er endnu ikke vågnet op med hverken et hestehoved eller et oversavet fladskærms-tv i min seng. Men det er da klart, at det har haft en vis betydning for Elkjøp. Men sådan er det jo. Hvis man vil noget, og vil det alvorligt, er det vigtigt, at man går efter de dygtigste," siger Lars Christensen.

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere