Artikel top billede

SharePoint på en Windows Phone.

Her er Microsoft SharePoints største svagheder

Microsofts SharePoint-platform er uhyre populær, men ikke uden en række svagheder, som konkurrenterne kan udnytte.

Læs også:

Så vild bliver SharePoint 2013: Her er nyhederne

Her er de førende it-platforme til social software

"Microsoft SharePoint er omdrejningspunktet i mange virksomheders strategier inden for collaboration- og indholds-strategier, men vi føler os ikke overbeviste om, at virksomheder vil fortsætte med investere i SharePoint for at kunne levere et bredt udvalg af funktioner inden for social, web content, og indhold-levering."

Sådan skriver Forrester-analytiker John Rymer i et blogindlæg.

Forrester peger på, at mange brugere af SharePoint kæmper med at tage de mange funktioner i brug, og at selvom mange it-ledere er glade for SharePoint, så er mange forretningsledere mindre begejstrede i forhold til hvilken forretningsværdi, platformen leverer.

"It-ledere er mere tilfredse med SharePoint end forretnings-ledelsen, og denne tilfredshed driver en aggressiv ibrugtagen af nye SharePoint releases. Planerne om at tage den nye version i brug - SharePoint 2013 - er meget markante."

Her er svagrhederne ved SharePoint

Forrester peger ikke desto mindre på, at SharePoint og Microsoft har flere udfordringer i sigte, hvis dominansen på markedet for collaboration og intranet skal fortsætte.

- Forrester peger blandt andet på, at SharePoint Online kun oplever en begrænset vækst, hvilken åbner døren for andre cloud-baserede løsninger fra eksempelvis Google.

- Forrester mener også, at social er et af de områder, hvor SharePoint klarer sig mindre godt, og det er netop et område, mange virksomheder investerer i disse år. Det giver muligheder for konkurrenter som IBM og Jive.

- Endelig peger analysefirmaet på, at SharePoint har en udfordring på det mobile område. "Mobile er også hot i virksomhederne, og Microsofts manglende mobil-understøttelse åbner også døren for konkurrenterne."

Forrester forudser derfor, at en del af de virksomheder, der i dag kører med en SharePoint-løsning, vil begynde at supplere denne platform med andre produkter og services fra virksomheder som IBM, Google, Jive Software og Box.

Sådan ser markedet ud

En rapport fra Gartner har tidligere konkluderet, at blandt andre Microsoft og IBM fører an på markedet for social forretningssoftware, mens også Jive og Salesforce ligger i leder-segmentet.


Om SharePoint skrev Gartner blandt andet:

"Når man ser på alle værktøjerne, komponenterne og de forskellige services, der findes i Microsofts Sharepoint-økosystem, og alle funktionerne i grund-produktet, så har Sharepoint det bedste udvalg af muligheder blandt tilbuddene på markedet." 

Blandt de mindre positive ting ved SharePoint fremhævede Gartner - ligesom Forrester gør - blandt andet mobil-supporten.

"Det lange tidsrum mellem releases betyder, at det først er i den næste version, at Sharepoint vil være i stand til at levere almindelige ting som aktivitets-strømme, fornuftig mobil-support og en acceptabel bruger-oplevelse," lyder det fra Gartner.

Microsoft har dog nu lanceret SharePoint 2013, der blandt andet fokuserer på den mobile oplevelse. 

Udvalgte resultater fra undersøgelsen, som Forresters udtalelser bygger på, kan ses her:


Læs også:

Så vild bliver SharePoint 2013: Her er nyhederne

Her er de førende it-platforme til social software




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere