Artikel top billede

Nyt tastatur 'bobler op' fra din touch-skærm

Inden længe vil tasterne kunne boble op af din touch-skærm, når du skal skrive på din tablet-computer. Se hvordan løsningen fungerer. Og se video, hvor touch-skærmen bobler op.

Et amerikansk selskab er på vej med en helt ny teknologi, der på sigt kan finde vej til fremtidens tablet-computer.

Med den nye teknologi vil det blive muligt at få et mærkbart tastatur på tablet-computerens touch-skærm, så fingrene kan føle tasterne.

Det vil fjerne en af de i dag store udfordringer ved tablet-computerne - nemlig at de med deres helt glatte skærm, som tasterne ligger 'under' - er vanskeligere at skrive på end almindelige tastaturer, hvor fingrene ved at føle kanter og anslag hjælper til med navigationen.

Eksempelvis kan fingrene på et almindeligt tastatur føle, når de rammer skævt på en tast og aktiverer en forkert tast, mens skrivefejl på en tablet-computer alene kan registreres med øjnene.

Flydende tastaturer

Løsningen fra den amerikanske teknologi-virksomhed Tactus Technology bygger på en ide om, at tasterne skal kunne skubbes op gennem en glat touch-skærm, når der er brug for dem.

Når skrive-handlingen er overstået, skal de forsvinde igen og efterlade touch-skærmen helt glat, som vi kender den i dag.

Teknologien fra Tactus anvender en væske, der flyder under touch-skærmen.

Denne væske befinder sig under touch-skærmen i små lommer, som er forbundet med en række underliggende kanaler.

Når tastaturet skal aktiveres, øges trykket i lommerne, hvilket får væsken til at presse mod touchskærmen, der buler op, så tasterne fremtræder på touch-skærmen.

Forskellig hårdhed

Ifølge Tactus vil det blive muligt at justere trykket i lommerne, så man selv kan vælge, om man vil have hårde eller bløde taster - som et almindeligt plastic-tastatur eller som små gel-pakker.

Selskabet har indtil videre udviklet en prototype på løsningen, som endnu ikke er salgbar.

Eksempelvis arbejder selskabet fortsat med at udvikle selv den bløde touchskærm, som skal være så solid, at en fingernegl, en kuglepen eller lignende med garanti ikke kan punktere den, så væsken flyder ud.

Ligeledes er en af udfordringerne, at tastaturet i den nuværende udformning er begrænset til et enkelt område af tablet-computeren, der altså kun kan anvendes som skriveredskab på enten den lange eller den brede led.

Selskabet sigter efter, at løsningen skal i produktion inden for det næste år.

Se video af løsningen her:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere